The Elvis Story til Aabybro

Der er lagt op til den helt store Elvis-hyldest, når King Memphis går på scenen i Jammerbugt Kulturcenter i Aabybro fredag 17. oktober med "The Elvis Story.

King Memphis entrer fredag 17. oktober om aftenen scenen i Jammerbugt Kulturcenter med The Elvis Story.

King Memphis entrer fredag 17. oktober om aftenen scenen i Jammerbugt Kulturcenter med The Elvis Story.

Scenen fyldes med et 12-mands show, der skildrer Elvis musikalske karriere fra de vilde 50'ere, gennem filmenes 60'ere og frem til 70'ernes Las Vegas. Mange mener, at Elvis var bedst i 50'erne, mens andre mener 70'erne var hans bedste årti. Ét er i hvert fald sikkert: Elvis var fremragende i begge perioder. King Memphis entrer scenen, mens blitzlysene eksploderer over hele salen, og luften er fyldt med hysteri. En høj flot fyr iført det velkendte hvide kostume med den høje krave, det sorte velfriserede hår og bakkenbarterne. Han kaster sig ud i nogle af de gamle sange som "All shook up", "Teddybear" og "Don't be cruel", svingende sin guitar, som var det en maskinpistol. Han arbejder sig igennem en række hits, som alle er kendte af publikum.