The Muleskinners indtager Glyngøre

Koncert i Kassehuset 1. maj

Bandet The Muleskinners giver koncert i Kassehuset i Glyngøre 1. maj. Foto: PR

Bandet The Muleskinners giver koncert i Kassehuset i Glyngøre 1. maj. Foto: PR

GLYNGØRE:Det er dygtige musikere, der indtager scenen i Kassehuset i Glyngøre fredag 1. maj.

Bandet The Muleskinners består af professionelle musikere, der har spillet sammen som bluegrass-orkester i de seneste 15 år. Tre af medlemmerne - Malthe Nielsen, Henning Jensen og Olav Gudnason - spiller også i andre sammenhænge.

- Vi kommer fra Aalborg-området og fandt sammen, fordi vi var begejstrede for den akustiske bluegrassmusik - men også for det særlige vokalarbejde, der kendetegner bluegrass, siger Henning Jensen og tilføjer:

- Men vi plejer også at slå antennerne ud og mærke, om publikum er med på andre genrer, og så kan vi finde på at skifte til et jazz- eller country-pop nummer.

Bandet har taget navn efter et populært amerikansk bluegrass-band, der var aktivt i begyndelsen af 1970’erne. En muleskinner er en kusk, der kører med muldyr og er i stand til at lokke og overliste dyrene til at fortsætte på trods af den påståede stædighed.

Kas Kafé i Kassehuset åbner klokken 16. Koncerten er fra klokken 17 til 19. Der er fri entré.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.