The Young Briton's Foundation

The Young Briton's Foundation (YBF) ledes af den 36-årige advokat Donal Blaney. I 1999 blev Blaney valgt til konservativt byrådsmedlem i London-forstaden Fulham. Hans valgkampagne blev indklaget for myndighederne af personer, der mente, at den var racistisk. Blaney oprettede YBF i 2003 efter at være blevet gået som leder af de britiske konservatives officielle ungdomsorganisation. På sin hjemmeside skriver YBF, at gruppens opgave er at "hjælpe med at udvikle talenterne hos unge konservativt-hældende politiske aktivister". YBF hævder indtil videre at have oplært 2500 konservative aktivister. Blaney bryster sig af, at han bliver betragtet som "en ung Karl Rove" med henvisning til den konservative strateg og rådgiver, der havde betydelig andel i, at George W. Bush blev valgt til USA's præsident. Blaneys ideologiske forbilleder er Margaret Thatcher og Ronald Reagan, og han opfordrer sine elever til søge tilbage til den neo-liberale kapitalisme, disse to politikere stod for. Mindst 11 ledende medlemmer af det konservative parti har modtaget træning hos Blaney og hans YBF. "Vi er blevet betegnet som en konservativ koranskole", siger Blaney. "Derfor tager vi den kommende generation på besøg i USA og bringer dem tilbage som radikaliserede". Kilde: The Guardian