Thelander misser lokalbrag

Rasmus Thelander rejser mandag til en specialist i Holland for at få styr på fodtøjet

Mens størstedelen af AaB’s spillere har fokus på fredagens hjemmekamp mod lokalrivalerne, Hobro, skal Rasmus Thelander i stedet bekymre sig om, hvor hans pas gemmer sig henne. Han skal nemlig en tur til Holland for at få foden undersøgt. Arkivfoto Lars Pauli

AALBORG:Når AaB fredag får besøg af lokalrivalerne fra Hobro stiller de bolsjestribede op uden Rasmus Thelander i forsvaret.

Forsvarsspilleren har døjet med bivirkninger i foden efter en overbelastningsskade. I sidste uge så det lysere ud, men siden er lyset blevet slukket, og han ikke trænet med holdkammeraterne i denne uge.

- Foden er begyndt at drille igen. Det er ikke til at forklare. Så nu har vi besluttet, at jeg skal ned og få den undersøgt hos en specialist i Holland på mandag. Inden da må jeg træne for mig selv, siger forsvarsklippen, der har siddet ude med sin skade i mere end en måned.

- Det er selvfølgelig frustrerende. Det har drillet mig i lang tid og har begrænset mig. Jeg har før haft problemer med mine fødder, så nu er det på tide at få undersøgt, hvad vi kan gøre ved det, siger han.

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.