Thisted

Thisted bliver Team Danmark Elitekommune

Team Danmark har godkendt kommunen som Elitekommune, og Thisted kommer dermed med i toppen af dansk eliteidræt

Svømning er en af de sportsgrene, der satses på i Thisted Kommune.Pressefoto.

Svømning er en af de sportsgrene, der satses på i Thisted Kommune.Pressefoto.

THISTED:Thisted Kommune er blevet optaget som Team Danmark Elitekommune. Ved et arrangement 31. maj bliver den officielle aftale underskrevet, og i kommunen er man ikke overraskende stolte, fortæller Borgmester Ulla Vestergaard.

- Jeg er virkeligt stolt og glad for, at vi nu kan kalde os Team Danmark Elitekommune. Det er en stor ære at blive optaget i dette eksklusive selskab. Udnævnelsen fuldender en række positive resulter på idrætsområdet de seneste år, blandt andet udnævnelsen som breddeidrætskommune i 2014 og bedste Nordjyske Idrætskommune i Danmarks Idræts Forbunds store undersøgelse i 2017, siger hun.

Thisted Kommune og Team Danmark prioriterer i aftaleperioden - som udgangspunkt indtil 30. april 2021 - at udvikle følgende Team Danmark-støttede idrætsgrene: håndbold, fodbold (drenge og piger), svømning og badminton. Thisted Kommune har derudover selv valgt at supplere med satsninger på volleyball, surfing og styrkeløft.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.