Thisted Bryghus leverer øl til Thy Rock

Højt skum fra Thy Bryghus til Thy Rock 2017. Fra venstre Aage Svenningsen, Thisted Bryghus, HP Jarl Madsen, Thy Rock og Ivan Daae, Royal Unibrew. Privatfoto

Højt skum fra Thy Bryghus til Thy Rock 2017. Fra venstre Aage Svenningsen, Thisted Bryghus, HP Jarl Madsen, Thy Rock og Ivan Daae, Royal Unibrew. Privatfoto

Af Ole Iversen

Royal Unibrew og Thy Rock går nu i samarbejde med Thisted Bryghus om salg af lokale øl på næste års Thy Rock.

Dermed efterkommer Thy Rock et længe næret ønske fra publikum.

- Det er en stor dag for Thy Rock. Vi har hel tiden gerne villet have lokale øl på Thy Rock og det får vi muligheden for nu takket være velvilje hos vore faste samarbejdspartner Royal Unibrew. Det her er en win-win situation for alle, siger Thy Rocks formand Hans Peter Jarl Madsen. Det er bryggeridirektør Aage Svenningsen fra Thisted Bryghus enig i.

- Vi har slet ikke kapacitet til at kunne levere de op imod 30.000 liter øl, der sælges på Thy Rock. Derfor er vi også glade for, at vi får mulighed for at sælge et par af vores populære øl blandt andet Porse Guld på Thy Rock, siger Aage Svenningsen.

Hos Royal Unibrew er der også tilfredshed med aftalen.

- Vi ser et stigende marked for lokalt producerede specialøl og vi vil gerne være med til at hæve salget af øl generelt i Danmark. Det gør vi ved at indgå samarbejder med lokale bryggerier som Thisted Bryghus om at lade lokale produkter supplere vores brede sortiment af øl til Thy Rock, siger Ivan Daae, der er eventchef i Royal Unibrew.

Øllet fra Thisted Bryghus sælges i kun VIP baren, som man kan købe billetter til, når billetsalget til næste års Thy Rock skydes i gang med en Thy Rock Bar i Sparekassen Thy i Thisted og Hurup, fredag den 18. november fra kl. 16.

Her vil der være smagsprøver, konkurrencer samt mulighed for at sikre sig en af de billige forsalgsbilletter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.