Lokalpolitik

Thisted Byråd tog afsked

Byrådsmøde indledt med et minuts stilhed til ære for byrådsmedlem Bente Mathiasen (SF), der døde 14. oktober

Medlemmerne af Thisted Byråd indledte tirsdagens møde med et minuts stilhed til ære for byrådsmedlem Bente Mathiasen (SF), der døde 14. oktober. Bente Mathiasens plads i byrådet overtages af Jane Kruse. Ved mødets åbning var Bente Mathiasens plads ved byrådets bord smykket med en blomsterbuket fra byrådet. I sit mindeord for Bente Mathiasen betegnede borgmester Lene Kjelgaard hende som en politiker med ægte engagement i sit arbejde, men også med forståelse for andres meninger. - Bente Mathiasen var en pragmatisk politiker, som glædede sig til sine diskussioner med "drengene i miljø- og teknikudvalget", men som også viste stor bevågenhed for det sociale område. Hun havde sine holdningers mod, sagde borgmesteren.