Musik

Thisted Dagblad - 125 år for fuld musik

Tre orkestre, 21 præmier, kaffe og pølser er en del af Thisted Dagblads festprogram.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Orfeu jazzer sig gennem en del af Thisted Dagblads ¿teltfest¿. Arkivfoto

Hip, hip, hurra! Det er Thisted Dagblads fødselsdag i dag - 125 år, og det fejrer vi ikke alene med dagens 40 sider store jubilæumsavis, men også med at invitere thyboer og hannæsboer til ¿teltfest¿ på Sydhavnsvej i Thisted på lørdag den 6. oktober kl. 10-14. For selv om det er dagen i dag, skal der også en avis på gaden i morgen tidlig, og derfor er det en stort set almindelig arbejdsdag for hele mediehuset - lige bortset fra, at vi fra kl. 12 til 13 tillader os at lukke døre og telefoner for at holde en intern sammenkomst. Men lørdag formiddag skulle det gerne bryde løs med alt lige fra musikalsk underholdning til kaffe og kage, pølser, øl og sodavand - plus en tur rundt i selve mediehuset for dem, der måtte være interesserede. Den musikalske underholdning er lagt i hænder, tangenter og strenge på tre vidt forskellige kompetente lokale musikgrupper. PS Genbrug er først på banen. Det lille tomandsband kan få den mest utrolige vellyd ud af genbrugsmaterialer, som de færreste ville tro, der kunne komme musik ud af. Thisted Harmonikaorkester entrer senere på dagen scenen med en stribe kendte klassiske, ikke mindst gammeldaws danske melodier. Orfeu - det lokale jazzband - runder den musikalske del af jubilæumsarrangementet af. Orfeu har spillet siden 1997 og er kendt for at give jazz-standardnumre et lille strejf af latinjazz/funk. Og i løbet af de fire timer bliver der også flere konkurrencer - både om at helt års abonnement på Thisted Dagblad og lodtrækning om såvel 10 smarte radioer som 10 sæt ¿hjemmegolf¿-udstyr. Vi glæder os til på lørdag - og vi håber, at flest mulige vil glæde os med at komme forbi og hilse på.