Thisted-duo forlænger

2. divisionsklubben Thisted FC fortsætter samarbejdet med trænerkonstellation.

Thisteds assistenttræner Henning Pedersen fortsætter sammen med cheftræneren Peter Christensen i klubben frem til 2013.
Foto: Claus Søndberg

Thisteds assistenttræner Henning Pedersen fortsætter sammen med cheftræneren Peter Christensen i klubben frem til 2013. Foto: Claus Søndberg

Således har thyboerne i dag forlænget samarbejdet med cheftræner Peter Christensen og assistenttræner Henning Pedersen til udgangen af juni 2013. - Klubben er meget tilfreds med dette stærke træner-team, som i efteråret har begyndt et generationsskifte af førsteholdet med mange nye unge spillere i truppen. - Klubbens strategi er gennem en styrkelse af vores U 17 og U 19 divisionshold selv at udvikle vores mange unge talenter, og herigennem sikre kvalificerede spillere til førsteholdet. - Dette arbejde sker i et meget tæt samarbejde med trænerteamet i ungdomsafdelingen, og Peter og Henning har i efteråret og her i opstarten gjort et meget positivt indtryk, og har stor opbakning i truppen, skriver bestyrelsesformand Hans Egon Olesen i en pressemeddelelse. Thisted FC har udspillet klubbens muligheder for oprykning i indeværende sæson, men håbet er fremdeles allerede i næste sæson at sikre sig oprykning fra 2. division.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.