Thisted får tildelt flere flygtninge

Antallet af flygtninge til fordeling blandt kommunerne bliver større end antaget.

EMNER 1. november 2007 21:40

Thisted Kommune skulle i 2007 modtage 42 flygtninge som sin andel af de samlede antal flygtninge, der i år skal fordeles mellem landets kommuner. Det tal skal nu justeres op med 30 procent, så kommunen i år modtager 12-13 flygtninge mere end de 42, der oprindelig var tildelt. Opjusteringen af tallet skyldes, at der siden det oprindelige antal flygtninge på 1000 blev fordel mellem landet kommuner, er kommet yderligere 300 flygtninge til, nemlig de irakiske tolke, der arbejde for koalitionsstyrkerne i Irak - herunder også det danske militær. Tolkene fordeles mellem kommunerne efter det fordelingstal, der hidtil har været brugt. I praksis betyder det, at vi i år skal modtage 12-13 flere flygtninge end de 42, vi oprindelig var tildelt, siger Hans Jørgen Ravnborg, Thisted kommunes socialdirektør. Justeringen af flygtningetallet gælder kun fordelingen i 2007. I 2008 er kommunen stadig udset til at modtage 39 flygtninge, mens der både i 2009 og 2010 kommer 42 nye flygtninge til kommunen. Fordelingen af flygtninge mellem kommunerne i Region Nordjylland er aftalt i det såkaldte kommunekontaktråd i Nordjylland. Aftalen sikrer, at de kommuner, der modtager flygtninge og indvandrere sikres samme procentvise andel af nytilgangen, som tager højde for, at de kommuner, som i øjeblikket huser et antal flygtninge og indvandrere, som er højere end regionsgennemsnittet, ikke tildeles nye. Det friholder Aalborg og Mariagerfjord kommuner, ligesom Læsø er fritaget.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...