Thisted faldt i Varde

Andreas Kristiansen til venstre, Kingsley Mojo og de øvrige Thisted-spillere leverede sæsonens ringeste anden halvleg, da thyboerne overraskende fik klø i Varde.Foto: Uffe Bølling

Andreas Kristiansen til venstre, Kingsley Mojo og de øvrige Thisted-spillere leverede sæsonens ringeste anden halvleg, da thyboerne overraskende fik klø i Varde.Foto: Uffe Bølling

Varde IF-Thisted FC4-1 Fodbold, 2. division Af Lars Bang Bertelsen lars. bang, bertelsen@nordjyske.dk VARDE: Det var pinligt. Det var slet ikke godt nok. Hele truppen havde en offday. Ikke en eneste, som kunne se sig fri. Desværre kan jeg ikke forklare hvorfor. Thisted FCs cheftræner, Peter Enevoldsen, havde ingen forklaring på, hvordan det kunne være, at hans ellers suveræne tophold i 2. division søndag gik helt op i limningen i udekampen mod bundproppen fra Varde. 4-1 tabte thyboerne efter en kamp, hvor Thisted ellers var kommet bedst ud af en første halvleg uden scoringer, I starten af anden halvleg var der fortsat intet, der tydede på, at gæsterne skulle gå ned med et brag. Men det fik en Varde-scoring i det 58. minut ændret på. Siden fandt det gæstende tophold aldrig fodfæste i kampen igen, og der kunne ikke peges fingre af Vardes sejr. Med den overraskende gevinst fik Varde tiltrængte point i bundstriden, mens Thisted i toppen måtte se forfølgerne komme tættere på. Med fire kampe tilbage af sæsonen har thyboerne dog stadig syv point ned til Brabrand på andenpladsen. Peter Enevoldsen benyttede lejligheden til at fastslå, at det er for tidligt at dømme oprykningen i hus. - Der er fire kampe tilbage, og det er meget tænkeligt, at vi selv skal ud og spille to sejre mere ind på kontoen for at rykke op. I dag manglede vi vinderattitude. Det skal vi have ændret til udekampen mod Vanløse på lørdag, sagde Peter Enevoldsen. KAMPFAKTA Pausestilling: 0-0. Mål: 1-0 Bert Vad Hansen (58). 2-0 Lennart Kruse (60). 3-0 Karsten Viborg (76). 4-0 Lasse Nielsen (78). 4-1 Lars Kristensen (90). Gule kort: Varde 1 og Thisted ingen. Dommer: Jens Maae. Tilskuere: 142 på Sydbank Stadion.