Thisted FC 3 - Hundborg B 2-7

THISTED:Anden kamp på Lerpytter denne aften var topopgør mellem Thisted FC 3 og Hundborg B. Kampen blev til en brat opvågning for Thisted FC 3. Hundborg B startede ud med ”bål og brand” og løb fuldstændig Thisted FC over ende. Det gik så stærkt at den sportslige reporter ikke kunne nå at notere hvem der scorede de enkelte mål, men Hundborg B spillede en særdeles flot 1. halvleg og vandt denne 7-0. I pausen blev der i Thisted FC"s lejr talt en del om hvad der egentlig gik galt, og der var enighed om at det nok var sejren i aftens første kamp der havde ”vugget” holdet lidt i søvn. 2. halvleg blev som 1. halvleg spillet i et flot hurtig tempo, men nu var Thisted FC vågnet op. Hundborg B pressede fortsat hårdt på, men det lykkedes Thisted FC at holdet Hundborg fra målet. Til gengæld scorede Thisted FC 2 gange i 2. halvleg og vandt således denne 2-0. Samlet set vandt Hundborg B fortjent kampen.