Thisted FC bragede videre i pokalen

Søren Nielsen blev tredobbelt målscorer i storsejr over IF Skjold Sæby

Træner Bo Zinck var meget tilfreds med Thisted FC's indsats i DBU Pokalen. Foto: Peter Mørk

Træner Bo Zinck var meget tilfreds med Thisted FC's indsats i DBU Pokalen. Foto: Peter Mørk

SÆBY:Det lokale jyllandsserie-hold fra IF Skjold Sæby fik i den grad ørene i maskinen, da de tirsdag aften havde besøg af Thisted FC fra 2. division i DBU Pokalen i fodbold. Hele 7-1 vandt Bo Zincks mandskab - efter 2-0 ved pausen.

- Det var fedt at se, at alle kom koncentreret ud til opgaven og satte sig igennem fra start. Det er vigtigt i de her kampe, så man viser modstanderen, at der ikke er noget at komme efter. Sæby har faktisk et fint hold, der nok skal spille med om at rykke op i Danmarksserien i denne sæson, siger Thisted FC’s cheftræner.

Søren Nielsen lavede tre mål i kampen, mens Sonny Jakobsen nettede to gange. De øvrige mål blev sat ind af Allan Høvenhoff og Mikkel Rønn.

- Lad os bare få AGF i næste runde, siger Bo Zinck.

Aalborg Freja er også videre i DBU Pokalen efter 3-1 ude over Birkelse, mens Vejgaard vandt en skrivebordssejr over Aars, der ikke mente, at de kunne stille et slagkraftigt hold.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.