Thisted FC efterlyser flere tilskuere på stadion

Røde tal hos Thisted FC Elite A/S

Niels Jeppesen: Bedre fodbold på banen giver flere tilskuere. Arkivfoto <i>Foto: Diana Holm</i>

Niels Jeppesen: Bedre fodbold på banen giver flere tilskuere. Arkivfoto Foto: Diana Holm

THISTED:Færre tilskuere på stadion er en af årsagerne til, at Thisted FC, Elite, kom ud af året med røde tal i regnskabet. Et underskud på 81.000 kr., viste det regnskab, som knap et halvt hundrede aktionærer tirsdag aften godkendte på generalforsamlingen. I 2013 var der et overskud på 66.504 kr.

- Flere ting er skyld i underskuddet. Bl.a. færre tilskuere, bandereklamer, spiller sponsorater og mindre støtte fra TFC Erhverv, sagde bestyrelsesformand Niels Jeppesen.

Entreindtægterne er faldet fra 194.668 kr. i 2013 til 110.521 sidste år.

Niels Jeppesen tror dog at tilskuertallet igen er på vej i den rigtige retning.

- Bedre fodbold på banen giver flere tilskuere, sagde han og oplyste, at der er nedsat et udvalg, som skal komme med gode ideer til hvordan tilskuertallet kan øges yderligere. Målet er 500 pr. hjemmekamp.

Bent Sørensen blev genvalgt til bestyrelsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.