Thisted FC færdige i pokalturneringen

Superligaklubben AGF var onsdag aften en for stor mundfuld for Thisted FC, da thyboerne havde fint besøg hjemme på Lerpytter Stadion.

Fodbold 26. september 2007 21:58

Gæsterne sikrede sig den ventede sejr, da det blev til AGF-gevinst på 2-0. Men det blev ingen walkover for østjyderne. Især i første halvleg havde Thisted flere gode tilbud ved den unge angriber Lars Kristensen, der dog ikke fandt vej til målet foran de 1592 tilskuere. AGF kom foran ved Peter Graulund i det 26. minut, mens Lars Plejdrup afgjorde kampen definitivt med målet til 2-0 10 minutter før tid.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...