Thisted FC hentede point på sent mål

Christian Kudsk blev redningsmand for thyboerne tre minutter før tid

Anders Kjærgaard
Thisted FC spillede 1-1 på udebane for anden gang i træk.Arkivfoto: Diana Holm
Thisted FC 4. november 2018 15:40

FODBOLD: Thisted FC formåede søndag eftermiddag ikke for alvor at straffe formsvage HB Køge, der med slutresultatet 1-1 fik stoppet blødningen på hele fire nederlag i træk.

Et resultat, som det sjællandske hjemmehold utvivlsomt ikke vil være tilfreds med, idet Thisted først fik udlignet tre minutter før tid på et mål af Christian Kudsk.

Den tidligere Vejle-spiller Nicolaj Madsen havde bragt HB Køge i front efter 57 minutter.

Resultatet sender HB Køge op på fjerdepladsen - blot to point fra den tredjeplads, der udløser en playoffkamp om oprykning til Superligaen.

Thisted må tage til takke med en aktuel syvendeplads med 22 point for 16 kampe.

Thyboerne er dog blot tre point fra tredjepladsen, mens holdet har et forspring på seks point til Hvidovre under nedrykningsstregen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...