Thisted FC henter stærk forsvarsspiller

Lucas Enevoldsen var øverst på den nye cheftræners liste

Claus Jensen
Foto: Thisted FC
Thisted FC 10. juli 2018 17:21

FODBOLD: Thisted FC, der igen i den kommende sæson spiller i 1. division (NordicBet Ligaen), fortsætter arbejdet med at stable en slagkraftig trup på benene.

Tirsdag har fodboldklubben lavet en etårig aftale med forsvarsspilleren Lukas Enevoldsen, der kommer fra 2. divisionsklubben Brabrand. Det er en mand, der har stået højt på cheftræner Bo Thomsens ønskeliste.

- Han bliver en kæmpe gevinst for os. Han er en stor stærk ledertype, der vinder sine dueller og klogt binder defensiven sammen. Han spillede for eksempel en klassekamp, da vi for nylig mødte FC Midtjyllands reserver i en testkamp, siger Bo Thomsen.

25-årige Lukas Enevoldsen skal erstatte Matej Podstavek i den centrale forsvar, og han ser skiftet som et skridt op.

- Stemningen i spillertruppen er fantastisk, og intensiteten til træning er virkelig høj. Det tiltaler mig meget med min fysiske spillestil. Nu glæder jeg mig bare til at komme rigtig i gang med kampene, og jeg vil gøre alt for, at klubben også får en fin anden sæson i 1. division, siger Lukas Enevoldsen i en pressemeddelelse.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...