Thisted FC mod bundproppen

Thisted FC møder ude oprykkerne fra Viby IF, der stadig har det først point til gode i 2. division

TFC og Martin Nielsen møder på udebane oprykkerne fra Viby. Arkivfoto: Diana Holm

TFC og Martin Nielsen møder på udebane oprykkerne fra Viby. Arkivfoto: Diana Holm

De fire oprykkere har fået en barsk start på tilværelse i i fodboldens 2. division, og det gælder ikke mindst bundproppen Viby, der lørdag får besøg af Thisted FC. De fire oprykkere er alle placeret under nedrykningsstregen og har tilsammen fået fem point i de første fem runder, og som det eneste hold i rækken har Viby stadig sæsonens første point til gode. Så det er i rollen som favorit, at ubesejrede TFC går på banen til lørdagens opgør. - Vi er da glade for favoritrollen, for det betyder, at vi har gjort det godt, siger TFCs cheftræner Peter "Snak" Christensen, der dog også slår fast, at der ikke bare ruller tre point ind på kontoen. - Det er en god mulighed for tre point, men et kræver, at vi spiller op til det, vi har gjort i de andre kampe. Viby skal have point, så vi møder uden tvivl et topmotiveret Viby-hold. Vi er selv inde i en god rytme, hvor vi har gjort det godt i de flete kampe, så vi forventer da få point, siger cheftræneren. Viby har i en årrække været thyboernes fortrukne klub, når de flyttede til Aarhus, og Viby har i de foregående sæsoner i jyllandsserien og danmarksserien omtrent stillet med et halvt Thy-hold. I lørdags var det dog kun Esben Kristensen, der var med hos Viby, da holdet ude tabte 2-1 til Varde.