Fodbold

Thisted fik uafgjort mod tophold

Thisted spillede 2-2 mod Fredericia i Tyrkiet.

Mickey Berg scorede hattrick mod FC Fyn. Foto: Peter Mørk.

Mickey Berg scorede hattrick mod FC Fyn. Foto: Peter Mørk.

Thisted fik en god testkamp som afslutning på træningslejren i Tyrkiet. Modstanderen Fredericia kæmper i høj grad med om oprykningen til SAS-Ligaen, og derfor kunne Thisted være ganske godt tilfredse med det uafgjorte resultat. - Vi blev spillet lidt ned i første halvleg men kom kun bagud på baggrund af et meget tyndt straffespark. I anden halvleg var vi bedre med i kampen, da vi fik mere sammenhæng mellem kæderne og dermed bedre dæmmet op for deres opspil, siger træner Peter Enevoldsen. Kasper Dam fik udlignet inden pausen, og i anden halvleg var det Mickey Berg, der gjorde det til 2-2 efter Fredericia igen var kommet foran.