Thisted forlænger med egne spillere

1. divisionsklubben øger bredden efter enighed med duo

Claus Jensen
Martin Søndergaard (tv.) fortsætter i Thisted FC. Arkivfoto: Kurt Bering
Thisted FC 9. juli 2018 17:59

FODBOLD: Martin Søndergaard og Laurits Bust fortsætter fodboldkarrieren hos Thisted FC, der også i næste sæson spiller i NordicBet Ligaen (1. division).

Duoen har trods kontraktudløb 1. juli fortsat med at træne og spille testkampe for klubben, så en forlængelse af aftalerne har ligget i kortene.

Den 25-årige forsvarsspiller Martin Søndergaard har spillet i Thisted, siden han var U19-spiller, og den nye aftale peger frem mod næste sommer.

- Efter en sæson plaget af skader glæder jeg mig til at kunne bidrage 100 procent på banen igen. Trods stor udskiftning i spillertruppen og på holdet er jeg positiv indstillet omkring vores muligheder, og det nye trænerteam kommer også med fornyet energi, siger han i en pressemeddelelse.

19-årige Laurits Bust Sørensen, der fik debut på førsteholdet i den forgange sæson, tager også minimum én sæson mere i Thisted.

- Jeg glæder mig til at udvikle mig yderligere. Jeg vil gerne vise klubben, at de har taget den rigtige beslutning ved at tro på mig som spiller i 1. division, udtaler midtbanespilleren.

Thisted mangler fortsat at lave nye aftaler med Glenn Rask og Mikkel Taiki Pedersen, der dog fortsat træner med i klubben.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...