Fodbold

Thisted hev det ene point ud af uskøn affære

Thisted FC fik et enkelt point ud af hjemmekampen mod et af 1. divisions tophold, Fredericia. Opgøret i Thisted sluttede 0-0.

Simon Josefsen spiller sin sidste kamp på højt niveau i eftermiddag mod Frem.Foto: Klaus Madsen

Simon Josefsen spiller sin sidste kamp på højt niveau i eftermiddag mod Frem.Foto: Klaus Madsen

Hjemmeholdet leverede en udmærket fight kampen igennem, men smukt spil skulle man kigge længe efter i Thisted. Især i første halvleg lignede det bestemt ikke en kamp i landets næstbedste række, og begge hold spillede rodet og med mange boldtab på den sandede og efterårstunge bane. Efter pausen kom der lidt mere liv i kludene hos begge mandskaber, og der kom da også chancer i begge ender. Men de gode aktioner op ad banen blev ikke fulgt op af skarphed i de sidste afleveringer, driblinger og afslutninger, og der skulle altså ikke hentes bolde ud af nettet i Thisted i den tredjesidste spillerunde. Kampen gav samtidig debut til 17-års fødselaren, Mikkel Agger, som kom på banen i 93. minut. Han nåede at brillere med et flot rush ned ad højrekanten, men i feltet manglede en medspiller til at prikke bolden over stregen.