Thisted-hold driller Thorup/Klim

THORUP:Thorup/Klim har det svært mod holdene fra Thisted i serie 3. Mod Thisted 2 blev det til et nederlag og senest mod Thisted 1 fik Thorup/Klim kun et enkelt point med hjem efter lidt af et målorgie. Hjemmeholdt kom foran 1-0, men Heino Christensen fik udlignet, inden pausen. Thisted kom foran 2-1 og pressede Thorup/Klim, som alligevel fik udlignet til 2-2 ved Tommy Christensen. Michael Jabobsen scorede til 3-2, men et forsvarskiks betød, at Thisted fik udlignet til 3-3. Tre minutter før slutfløjtet troede Thorup/Klim lejren at sejren var hjemme, da Søren Vestergaard scorede til 4-3, men i de sidste sekunder fik Thisted udlignet til 4-4. - Ærgerligt, at vi ikke kunne holde føringen i de sidste minutter. Men set over hele kampen var uafgjort meget retfærdigt, siger Thorup/Klims træner Lars Borregaard. Næste opgave er fredag aften på Thorup Stadion, hvor FLUIF kommer på besøg.