Thisted i nullert mod pokaldræbere

Det blev en målløs forestilling, da Thisted FC's mandskab fra Viasat Divisionen lørdag spillede den sidste testkamp inden næste weekends forårspremiere.

Peter Enevoldsen (t.v.)  kunne godt leve med 0-0 mod Nordvest FC i holdets sidste test. Foto: Christina Larsen

Peter Enevoldsen (t.v.) kunne godt leve med 0-0 mod Nordvest FC i holdets sidste test. Foto: Christina Larsen

Nordvest FC fra Danmarksserien er helt fremme i pokalsemifinalerne, hvor de står til at møde FCK, og lørdag viste de deres defensive styrke ved at klare 0-0 mod Thisted FC's mandskab fra Viasat Divisionen. - De stod defensivt stærkt og imponerede stort på den front. Samtidig kom de frem til enkelte chancer, og jeg kan godt forstå, at de har slået to SAS-ligahold ud af pokalen, siger Thisted-træner Peter Enevoldsen. Sidstnævnte kalder kampen en okay generalprøve men glæder sig til at spille turneringskampe igen. Heldigvis kom holdet fra kampen uden skader. - Spillerne gik heller ikke 100 procent ind i alle nærkampe, og det forstår man godt, når det var sidste kamp inden det går løs med turneringen, siger Enevoldsen