Thisted kaprer Jammerbugt-topscorer

Sonny Jakobsen rykker med træner Bo Zinck mod nordvest

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

THISTED:Tirsdag meddelte Sonny Jakobsen, at han stopper hos 2. divisionsklubben i fodbold Jammerbugt FC. Et døgn senere kunne lokalrivalerne fra Thisted FC så meddele, at de har skrevet kontrakt med angriberen for resten af 2015.

- Sonny er en klar forstærkning af vores offensiv, hvor vi i forvejen har Søren Nielsen og Mikkel Agger. Med ham i spillertruppen har Thisted FC styrket mulighederne yderligere for en top-4-placering i efterårets puljespil, siger Thisted-direktør Karl Kristian Guldhammer i en pressemeddelelse.

Topscoreren, der har lavet 38 mål i de to seneste sæsoner i 2. division, sagde nej til en forlængelse med Jammerbugt FC, fordi han skulle gå ned i løn.

- Jeg kommer væk fra de trygge omgivelser i Jammerbugt FC og kan udvikle mig som menneske og fodboldspiller i Thisted FC. Det var også et oplagt klubvalg, da jeg i kender Sead Gavranovic rigtig godt og før har spillet under cheftræner Bo Zinck, siger angriberen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.