Thisted Kirke blev genindviet

Menigheden havde fulgt klokkernes kalden

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THISTED:”Kirken den er et gammelt hus,” synger vi med Grundtvig i salme nr. 323. Således også Thisted Kirke, opført omkring år 1500 og formentligt viet til Vor Frue, Maria, Jesu mor, men der findes reminiscenser fra en endnu ældre kirke.

Det er således en bygning, der - hvis den kunne tale - for alvor kunne fortælle om, at ”tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang”. Som vi synger med Ingemann i salme nr. 121.

Og på det ny kirkeårs første dag, første søndag i advent, 2. december med sne og frost, kunne man næsten høre det gamle Guds-hus synge med, da det blev genindviet efter en stor renovering, hvor kirken har været lukket siden 6. maj.

Den ny hvide kalk på vægge og hvælv og det flotte direkte og ny indirekte lys hjalp hinanden med at kaste stråleglans over begivenheden.

Hvor alle sejl var sat til i kirkeskib og -kor. Menigheden havde da også fulgt klokkernes kalden, så det fyldte kirkerum fik stoflighed som på en juleaften.

Alterlys, alterbibel, øvrige bøger, dåbsfad og -kande, alterkalk og -disk blev båret ind i procession af provst, præster, ansatte og menighedsrådsmedlemmer, hvorefter provst emeritus Henning Bjørndal Sørensen, Dragsbæk, efter flere læsninger erklærede den gamle kirke for indviet på ny.

Til sit formål, som straks blev omsat i konkret handling, da sognepræst Poul Henning Poulsen døbte to børn, en pige og en dreng.

Senere fulgte tekstlæsning og prædiken, bønner og velsignelse samt nadverbord. Som det er til hverdag og fest i en dansk evangelisk-luthersk folkekirke.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.