Thisted Kloakservice starter op på Mors

Firmaet er klar på øen fra 1. september med morsingboen Lars Pedersen som fast mand

Helle Møller Larsen
Lars Pedersen bliver fremover Thisted Kloakservices faste mand på Mors med egen vogn med afdelingens nummer påtrykt. Bag ham er det firmaets ejere Bjarne og Benny Bloch. Foto: Diana Holm
Mors 1. september 2016 16:47

MORS: Mange års aktiviteter på Mors er grunden til, at Thisted Kloakservice fra 1. september vælger at starte op på Mors med egen vogn.

- Gennem de seneste 10 år har vi kørt på Mors og fået mere og mere at lave. Derfor vælger vi nu at udstationere en bil på Mors. Jo mere lokale, vi er, jo bedre, siger Bjarne Bloch og fortsætter:

- Mors-afdelingen får sit eget nummer, der starter med 97 som mange andre numre på Mors. Vi vil gerne vise, at vi ikke er langt væk. Nummeret bliver et døgnnummer, hvor vi kan kontaktes konstant, tilføjer han.

Thisted Kloakservice vil på sigt gerne have en fysisk adresse på øen, men hvornår det bliver, er endnu for tidligt at sige, forklarer Benny og Bjarne Bloch.

Brødrene har sammen drevet Thisted Kloakservice i 20 år, efter at deres far købte det af et entreprenørfirma.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...