Thisted Kommune adopterer flådens "Knud Rasmussen"

Før det nyeste inspektionsskib afgår til Grønland, skal det omkring Hanstholm i weekenden 1.-3. august

"Knud Rasmussen" hedder søværnets nyeste inspektionsskib, og det bliver adopteret af Thisted Kommune ved en officiel ceremoni lørdag 2. august. Inden det afgår på foreløbig fem års tjeneste ved Vestgrønland fra Hanstholm – hele Danmarks "port til Nordatlanten", som borgmester Erik Hove Olesen (S) siger. Foto: Søværnets Operative Kommando.

- Det er en god tradition fra den tidligere Hanstholm Kommune at have et af flådens skibe adopteret, siger borgmester Erik Hove Olesen (S), der i det hele taget lægger vægt på at føre traditionerne videre fra de tre tidligere kommuner. Så vidt muligt. Borgmesteren glæder sig derfor til, at søværnets nyeste inspektionsskib, "Knud Rasmussen", i weekenden 1.-3. august kommer til Hanstholm, hvor han på kommunens vegne skal overrække det officielle dokument, som bekræfter, at byrådet tilbage i februar 2007 besluttede at adoptere skibet. På samme måde som den tidligere Hanstholm Kommune tilbage fra 1978 har haft adopteret et af flådens skibe. Læs mere i Thisted Dagblads onsdagsudgave