Lufthavne

Thisted Lufthavn på lavere blus

Skal Thisted Lufthavn igen klassificeres til ruteflyvning, skal belysningen udskiftes, og en mindre vandløb skal flyttes. Arkivfoto

Skal Thisted Lufthavn igen klassificeres til ruteflyvning, skal belysningen udskiftes, og en mindre vandløb skal flyttes. Arkivfoto

Thisted Lufthavn i Tved er ikke længere klassificeret til ruteflyvning THISTED: En forudsætning for genoptagelsen af ruteflyvningen fra Thisted Lufthavn er, ud over at der skal findes en operatør til at flyve på ruten til København, at belysningen på banen skiftes og at et mindre vandløb bliver flyttet. Både udskiftning af banelyset samt flytning af vandløbet var allerede stillet som ultimative krav til den seneste forpagter af lufthavnen, selskabet flying.dk, der forestod ruteflyvningen til København. Selskabet gik konkurs i begyndelsen af februar i år. På tidspunktet for konkursen var der ikke taget initiativ til at udskifte banebelysningen eller lægge vandløbet om, men begge dele skal gøres, hvis Statens Lufthavnsvæsen, SLV, igen skal godkende at der etableres fast ruteflyvning fra lufthavnen. Thisted Lufthavn skal derfor indtil videre klassificeres på et lavere niveau, nemlig som VMC-flyveplads. Det betyder, at den kan bruges til taxi- og firmaflyvning, ligesom øvrige privatfly kan starte og lande - herunder også kunder til Sun-Air’ s flyværksted i lufthavnen. Så længe lufthavnen har status som VMC-flyveplads, er den nuværende banebelysning tilstrækkelig, men skal ruteflyvningen genoptages, er det et ultimativt krav fra SLV at banebelysningen udskiftes og vandløbet flyttes. @Byli.9.special.bund:Af Jens Fogh-Andersen jens.fogh.andersen@nordjyske.dk