Thisted mister Mensah

Søren Olsson
Jeff Mensah forlader Thisted til sommer. Arkivfoto: Peter Mørk
Thisted FC 6. januar 2018 13:29 - Opdateret 6. januar 2018 13:51

FODBOLD: Thisted FC har haft et forrygende efterår, og holdet overvintrer på andenpladsen i NordicBetLigaen til stor overraskelse for mange.

Det gode spil har dog også fået andre klubber til at få øjnene op for talentmassen i Thisted - således er Mikkel Agger blevet solgt til Sarpsborg i Norge, mens Sead Gavranovic vender tilbage til Jammerbugt FC.

Og snart er også offensivspilleren Jeff Mensah fortid i Thy.

Jeff Mensah blev hentet ind i Thisted i i vinteren 2017 og var med til at rykke klubben op i 1. division, hvor han også har været en af profilerne.

Men Jeff Mensah har fået mod på mere og vender derfor tilbage til Viborg, hvor han spillede godt 100 kampe, inden skiftet til Thisted. Skiftet gælder fra sommeren 2018, og han har skrevet under på en kontrakt, der varer frem til udgangen af 2020.

- Vi kender selvfølgelig Jeff rigtig godt, og har fulgt hans udvikling i de seneste år. Han har taget store skridt, og er både blevet en mere moden og mere afgørende spiller, og samtidig med stort potentiale. Vi får en vildt sulten spiller, som vi ved, vil gøre alt for den grønne trøje, siger sportschef Jesper Larsen til klubbens hjemmeside.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...