Vold

Thisted Politi eftersøger voldsmand

En 34-årig mand blev søndag morgen overfaldet af en specielt tatoveret yngre mand

Søndag morgen omkring klokken 07.30 blev stemningen noget ubehagelig på værtshuset "Harmonien" i Thisted. Det fik en 34-årig gæst på stedet til at fortrække udenfor, men det hjalp åbenbart ikke. Kort efter kom en mand i 20'erne ud fra værtshuset og selv om den 34-årige forsøgte at undgå ballade, fik han alligevel en skalle og en knytnæve i ansigtet. Overfaldsmanden beskrives som mellem 20 og 30 år, med en flammetatovering op på halsen og så med en såkaldt Mohikanerfrisure - langt i en stribe hen over issen og kort i siderne - og så bar overfaldsmanden også sorte firkantede briller. Desuden var han iført en sort dynejakke, hvid hørskjorte uden krave, blå jeans og blå gummisko med hvid bund. Den 34-årige fik en hjernerystelse og mulig brækket næse ud af overfaldet og Thisted Politi hører på 114 meget gerne fra eventuelle vidner eller nogen, som kender overfaldsmanden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst