Thisted vil højere op mod kriseramt hold

Nordjyderne møder et sjællandsk hold med en dårlig formkurve i 1. division

Kasper Ørkild
Arkivfoto: Peter Mørk
Thisted FC 4. november 2018 07:27

FODBOLD: To point i seks kampe. Det er ikke blevet til den store høst for HB Køge i NordicBet Ligaen på det seneste. Dermed forventer Thisted FC en trodsreaktion, når thyboerne søndag gæster det kriseramte hold.

- Det er et såret dyr. Så de kommer nok med 120 kilometer i timen. Men jeg tror på, at der er en god mulighed for os derovre, siger cheftræner Bo Thomsen.

I holdenes seneste møde vandt HB Køge i Thisted. Det vil det nordjyske 1. divisionshold gerne revanchere.

- Det er et revancheopgør. Vi skal se, om vi ikke kan lukke ned på de omstillinger, som de er super skarpe på. Så vi skal se, om vi kan give dem lidt af deres egen medicin. Men vi har også arbejdet meget med, at vi ikke skal stå så lavt igen, siger cheftræneren.

Kampen spilles klokken 13.45 på Capelli Sport Stadion i Herfølge.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...