Retssag

60-årig mand dømt for overfald på bror

Voldsepisoden skete på en adresse i Bedsted få dage før jul

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 17. maj 2022 kl. 12:14

BEDSTED: En 60-årig mand er ved retten i Holstebro blevet idømt syv måneders ubetinget fængsel for grov vold. Overfaldet gik ud over hans lillebror.

Voldsepisoden skete på en adresse i Bedsted natten til 20. december 2020. Ifølge de oplysninger, som NORDJYSKE den følgende dag fik fra Midt- og Vestjyllands Politi, var den 60-årige kommet op at toppes med sin lillebror efter at have drukket tæt. Skænderiet udviklede sig til håndgemæng.

Ifølge anklageskriftet gav den 60-årige broderen flere knytnæveslag i ansigtet. Da denne faldt bevidstløs om på gulvet, fortsatte den 60-årige med at slå ham i hovedet, så lillebroderen pådrog sig adskillige sår, blødninger samt et kraniebrud.

Manden var ved retten tiltalt for at have udøvet legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Anklager Flemming Hother oplyser, at manden blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet.

Han oplyser i øvrigt, at den 60-årige ikke tidligere har været dømt for vold.

Det er ikke afklaret endnu, om den forurettede får varige men efter overfaldet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden