Algesuppe ved Vilsund og i Thisted Bredning

Vejrforholdene er årsag til en koncentration af rødalger flere steder i Thisted Bredning og ved Vilsund

Jens Fogh-Andersen
Vind- og vejrforhold er årsag til, at der nogle steder i fjorden er sket en opblomstring af rødalder. Blandt andet ved Vilsund og i Thisted Bredning er algerne flere steder koncentreret i en slags algesuppe.
Vandmiljø 12. juli 2019 10:57 - Opdateret 12. juli 2019 10:57

THY/MORS: - Der er ingen grund til panik.

Sådan lyder det fra miljøsagsbehandler Carsten Lund, Morsø kommune, efter at der over det seneste døgn er konstateret koncentrationer af rødalger flere steder i Thisted Bredning og ved Vilsund.

Carsten Lund var torsdag på havnen i Østvilsund. I første omgang på grund af mistanke om olieforurening i vandet, som havde en ”fedtet” overflade.

- Det viste sig at være rødalger, som gav vandet en karakter af algesuppe, fordi rødalgerne var presset ind i havnen, siger Carsten Lund.

Citat
Man skal bare lade være med at hoppe ud i algesuppen, men finde et sted, hvor vandet er klart
Carsten Lund,, miljøsagsbehandler, Morsø Kommune

Han kalder forekomsten af alger i fjorden et et naturligt forekommende fænomen, som lige nu bliver forstærket af vind- og vejrforhold, som nogen steder i i fjorden koncentrerer algerne.

- Kommer der en periode med varme midt på sommeren, vil der ske en opblomstring af alger. Det er også set de foregående år, siger Carsten Lund.

Han forklarer, at algerne ikke er grund til at opgive en dukkert i fjorden.

- Man skal bare lade være med at hoppe ud i algesuppen, men finde et sted, hvor vandet er klart, siger han.

Citat
Kommer der en periode med varme midt på sommeren, vil der ske en opblomstring af alger. Det er også set de foregående år
Carsten Lund, , miljøsagsbehandler, Morsø Kommune

Også Thisted Kommunes miljøafdeling har fået henvendelser om observationer af plamager af alger i fjorden. Kommunen har haft Nordjyllands Beredskab til at se på sagen, og her oplyser Thomas Brodersen, at der ikke gøres yderligere ved den sag.

- Her er ikke tale om udslip af nogen art, men om et naturligt fænomen som i år har vist tid tidligere end normalt, siger han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...