Vej blev afspærret: Brud på gasledning nær Thisted
Udsivende gas, men der er styr på situationen
Opdateret kl. 19:32
SKINNERUP: Lørdag eftermiddag kl. 16 blev Nordjyllands Beredskab alarmeret om gasudslip, efter der var sket brud på en hovedgasledning på Tranhøjvej ved Skinnerup nord for Thisted.
Indsatsleder Claus Sejer Pedersen fra Nordjyllands Beredskab oplyste lørdag eftermiddag, at man havde styr på situationen, men at det ville vare op mod fire timer, før gasledningen er sat sammen igen.
Hovedledning revet over
Mens arbejdet stod på, var Klitmøllervej spærret for trafik mellem Hanstholmvej og Sejlhøjvej.
- Hovedledningen med gas var revet over. Vi skal grave ned for at lukke den to steder for at sikre den. Men grundvandet står højt, så vi skal have pumpet noget vand væk, før vi kan komme ned og se, om røret er revet helt fra hinanden, sagde Claus Sejer Pedersen lørdag eftermiddag.
- Hold jer inden døre
Der var ikke fare for brand eller eksplosion, men beredskabets folk bad beboere i de omkringliggende huse om at holde sig inden døre.
I forbindelse med bruddet på gasledningen manglede flere huse gas, og afbrydelsen blev vurderet til at vare op til otte timer.
Ifølge Claus Sejer Pedersen skete bruddet på gasledningen, fordi nogen var ved at lægge drænrør, og de kom for tæt på gasledningen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.