Borgmester om skolestruktur: Opgaven er ikke den nemmeste

Beslutningen om kommunens nye skolestruktur skal ikke træffes alene med stemmer fra konstitueringsgruppen, siger Niels Jørgen Pedersen (V), efter konservative udmeldinger har skabt tvivl om partiets standpunkt

Når der skal træffes endelig beslutning om kommunens nye skolestruktur, skal det ske med det bredest mulige flertal, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Når der skal træffes endelig beslutning om kommunens nye skolestruktur, skal det ske med det bredest mulige flertal, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) Arkivfoto: Bo Lehm

THISTED:Når Thisted Kommunalbestyrelse i slutningen af juni skal tage stilling til kommunens fremtidige skolestruktur, skal der være mere end et snævert flertal bag beslutningen - det skal være med det bredest mulige flertal.

Det understreger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V). Det sker på grundlag af de seneste tilkendegivelser dels fra det konservative bagland, dels fra Jens Kr. Yde, formand for partiets seks mand store gruppe i kommunalbestyrelsen. Tilkendegivelserne kan rejse tvivl om, hvorvidt det konservative bagland og partiets repræsentanter i kommunalbestyrelsen har samme holdning til mulighederne for at gennemføre en ny skolestruktur.

- Opgaven med at få en ny skolestruktur på plads er ikke den nemmeste, siger borgmesteren.

I et læserbrev fra formanden for Det Konservative Folkeparti i Thisted Kommune og fra den lokale KU-formand, melder partiets bagland klart ud, at den nuværende skolestruktur skal fredes i indtil otte år fremover. I praksis betyder det, at baglandet tilkendegiver, at det ønsker det igangværende arbejde med ny skolestruktur stillet i bero.

Jens Kr. Yde ser baglandets melding som et indlæg i den igangværende debat om skolestrukturen på linje med øvrige høringssvar og ikke som et bundet mandat til den konservative gruppe i kommunalbestyrelsen. Han mener således ikke, at de seks konservative er forpligtet til at stemme i overensstemmelse med baglandets ønsker, når skolestrukturen til juni igen er på kommunalbestyrelsens dagsorden. 

Men de konservative tilkendegivelser kan tolkes som et signal om, at der ikke er fuld enighed mellem det  bagland og partiets medlemmer i kommunalbestyrelsen om den fremtidige skolestruktur.

Dermed kan de konservative udmeldinger skabe tvivl om, hvordan de seks konservative stemmer, når der skal tages endelig stilling til kommunens fremtidige skolestruktur - og dermed også, om Niels Jørgen Pedersen får det bredest mulige flertal bag den endelige beslutning.

- Beslutningen om skolestrukturen skal ikke træffes alene med stemmer fra konstitueringsgruppen, siger Niels Jørgen Pedersen med tanke for, at konstitueringsaftenen mellem Venstre, de konservative, DF og Nye Borgerlige mønstrer 15 af kommunalbestyrelsens 27 mandater.

- Vi har et bredt forlig om kommunens nuværende budget. En del af forliget er også, at vi skal se på skolestrukturen, herunder også muligheden af at finde besparelser for 3,82 mio. i 2024 og for ni millioner i 2025 og fremover. Herudover vil fagudvalget gerne finde ekstra midler til mere kvalitet i folkeskolen. De konservative er både en del af budgetforliget og repræsenteret i fagudvalget, så jeg må regne med, at de stadig tager del i arbejdet, siger Niels Jørgen Pedersen.

Han undrer sig derfor over, at det konservative bagland kommer med en tilkendegivelse som går stik imod det arbejde, den konservative gruppe i kommunalbestyrelsen deltager i.

- Det er et internt konservativt anliggende, men jeg kan undre mig over, at det konservative bagland allerede nu melder så klart ud i forhold til den proces, partiets gruppe i kommunalbestyrelsen er en del af. Normalt havde man vel koordineret holdningerne mellem bagland og medlemmerne i kommunalbestyrelsen, siger borgmesteren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.