Brand i etageejendom i Thisted: En beboer skal genhuses

Det helt store mandskab var tilkaldt for at hjælpe med slukningsarbejdet, men branden var mindre end først antaget

 <i>Bo Lehm</i>

Bo Lehm

THISTED:Tirsdag eftermiddag er der udbrudt brand i en fireetagers boligblok på Sofievej i Thisted.

Det oplyser Nordjyllands Beredskab i et tweet.

Alarmen gik klokken 15.15, og de første meldinger gik på, at der er brand i taget på bygningen. Derfor blev der hurtigt tilkaldt forstærkning fra andre stationer til at hjælpe med at slukke ilden. Heldigvis viste det sig, at branden ikke var helt så omfattende, som beredskabet først frygtede. Det fortæller indsatsleder Henrik Gade Jespersen.

- Da vi kommer derud, kan vi hurtigt se, at der kommer ild op fra tagrygningen på bygningen, og politiet er allerede i gang med evakuere beboerne, men på grund af røgudviklingen, kan de ikke komme op til de øverste lejligheder, siger indsatslederen.

- Vi sender røgdykkere ind via opgangen og også via en loftslem, og der er lidt ild i køkkenet i lejligheden øverst til højre, men det er ikke voldsomt, det ryger bare, forklarer han videre.

Beboerne i de to øverste lejligheder får myndighederne også hurtigt styr på - beboeren i den røgfyldte lejlighed var på arbejde, og beboerne i lejligheden øverst til venstre bliver hjulpet ud.

- Der er ingen tilskadekomne, og så vidt jeg kan vurdere, er der kun behov for at genhuse beboeren i den lejlighed, hvor branden og røgen opstod - den er så røg- og sodskadet, at han ikke kan bo der lige nu, siger indsatsleder Henrik Gade Jespersen, der ikke kan udtale sig om brandårsagen.

Beredskabet oplyser på Twitter, at slukningsarbejdet ved ejendommen kan give trafikale problemer på Sofievej, da flere udrykningskøretøjer inklusive en vogn med stige er parkeret i det ene vejspor.

Nordjyllands beredskab forventer at være færdige med slukningsarbejdet cirka klokken 17.30.

Foto: Bo LehmNORDJYSKE Medier <i>Bo Lehm</i>

Foto: Bo LehmNORDJYSKE Medier Bo Lehm

Foto: Bo LehmNORDJYSKE Medier <i>Bo Lehm</i>

Foto: Bo LehmNORDJYSKE Medier Bo Lehm

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.