Brand raserede fyrrum på gård

Hverken mennesker eller dyr var i fare ved brand på gård syd for Snedsted i Thy

Jens Hukiær
Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Ildebrand 13. februar 2018 08:41

SNEDSTED: Et fyrrum udbrændte, da der tirsdag morgen opstod ild ved fyret i rummet på en firelænget gård på Vibberstoftvej mellem Koldby og Villerslev syd for Snedsted i Thy.

Alarmen lød klokken 06.19, og otte brandfolk fra Nordjyllands Beredskab i Thisted Kommune sørgede for, at ilden begrænsede sig til fyrrummet.

- Den mandlige beboer på gården vågnede, da vækkeuret ringede. Så opdagede han, at der var ild i fyrrummet og alarmerede os. Ilden brændte gennem loftet på fyrrummet rundt om skorstenen, men vi fik begrænset ilden udelukkende til fyrrummet, så hverken dyr eller mennesker var i fare ved branden, konstaterer indsatsleder Thomas Brodersen fra Nordjyllands Beredskab i Thisted Kommune.

Brandfolkene kunne forlade gården igen efter godt halvanden times arbejde.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...