arkæologi

Bronzealder i baghaven: Arkæologer graver ned i Tingstrups fortid

Tingstrup vokser, og byggemodning af en mark nord for Skolevænget var anledningen til at gå i dybden med områdets fortid - og under mulden er der masser af historier, som skal graves frem, inden der bygges til nutiden

På en mark nord for skolevænget i Tingstrup har Museum Thy fundet en boplads fra bronzealderen - godt et stenkast fra nutidens villabebyggelse. 
På en mark nord for skolevænget i Tingstrup har Museum Thy fundet en boplads fra bronzealderen - godt et stenkast fra nutidens villabebyggelse.  Foto: Bo Lehm

TINGSTRUP: Næste stop er bronzealderen. I hvert fald hvis man fortsætter ad stien fra Skolevænget ind over marken mod nord til Skolevænget i Tingstrup. For lige her har Museum Thy fjernet det øverste muldlag på marken og åbnet et vindue tilbage i tiden. Det grove arbejde er udført med en gravemaskine. "Håndarbejdet" klarer museumsinspektør, arkæolog Jakob Westermann, med assistance fra en gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet, som bevæbnet med spader og graveskeer arbejder på at blotlægge detaljer af områdets historie.

Museum Thy har fundet både spor af bronzealderbebyggelse og rester af en bebyggelse fra 1600-tallets Tingstrup i en udgravning vest for Drengshøj - lige midt på marken nord for Skolevænget i Tingstrup Foto: Bo Lehm

På marken lige nord for bebyggelsen på Skolevænget og Markvænget er det nu dokumenteret, at der har boet mennesker så tidligt som i bronzealderen, 1000 år før vor tidsregning. Det er sådan set ingen overraskelse, fortæller Jakob Westermann, for højre oppe i terrænet øst for udgravningsfeltet, knejser "Drengshøj", en gravhøj også fra bronzealderen, og i området nær højen er der tidligere fundet spor af bronzealderbebyggelse.

Museumsinspektør, arkæolog Jakob Westermann leder udgravningen på marken i Tingstrup, hvor fortidens bebyggelse skal frem i lyset inden der kan bygges huse til nutidens behov. Foto: Bo Lehm

Nu er sporene fra en sandsynligvis samtidig nabobebyggelse gravet frem. Stoppehuller i undergrunden viser, at her har ligget et hus, 16 meter langt og 7,5 meter bredt med gavlene orienteret mod øst og vest. Huset har ligget på et plateau i terrænet, der stiger jævnt op mod Drengshøj. Rundt om huset vidner mange sorte pletter i undergrunden, som består af groft grus og masser af knust flint, at beboere har gravet dybe huller, et af dem en to meter dyb grube, men hvorfor er et åbent spørgsmål.

- Måske til forråd, måske for at hente materiale op, måske til affald. Det ved vi mere om, når vi får gruberne gravet helt ud - og så kan vi måske også finde ting, som kan fortælle mere om aktiviteten på stedet, siger  Jakob Westermann.

Arkæologstuderende fra Københavns Universitet afsluttede deres første studieår med en gang praktisk feltarbejde på udgravningen i Tingstrup Foto: Bo Lehm

Ud over gruberne og stolpehullerne fra det treskibede hus, som ikke bærer spor af at være ramt at brand, men sandsynligvis er fraflyttet og overladt til sig selv, har det været småt med fund. Et stykke øst for huset er der fundet, hvad der først blev tolket som en overpløjet gravhøj.

- Der er registreret en overpløjet gravhøj i området, men det er ikke den, vi har fundet. Hvad det så er, ved vi ikke. Vi har fundet affaldsflint fra redskabsbearbejdning, en flinteskraber og en enkelt flækkekniv på stedet, siger Jakob Westermann, som også savner fund af keramik, som er noget af det, der kan bruges til at datere alderen på en bebyggelse.

- Vi har fundet et enkelt lerkar, som måske kan være fra den sidste del af bronzealderen, måske fra tidlig førromersk jernalder - 500 år før vor tidsregning, men det er sådan set det, siger Jakob Westermann.

Til gengæld håber han, at en Kulstof 14-analyse af organisk materiale,  fundet i jordprøver fra udgravningen kan fortælle mere om aktiviteterne på stedet - og om vegetationen i området og om bebyggelsen er samtidig med den bebyggelse, som tidligere er udgravet længere mod øst ved Drengshøj.

Set fra oven giver de udgravede stolpehuller en fornemmelse af husets form og størrelse - og rundt om i på jordoverfladen viser de sorte pletter, hvor der er i bronzealderen er gravet huller ned i undergrunden. En udgravning af disse gruber kan måske få flere oldsager frem i lyset.  Foto: Bo Lehm

- Lige nu ved vi, at vi står med en boplads, at de gruber, der er fundet i området, antagelig er samtidige med huset, fordi de respekterer det. Det ses ved, at de ligger omkring det, siger Jakob Westermann som håber, at en udgravning af de dybe gruber vil give fund af oldsager, der kan fortælle mere om pladsens alder og funktion i det tidsrum, der var aktivitet på pladsen.

- Og i og med der ikke er fundet noget, der tyder på at huset er repareret, har det været i brug i en generation, før det blev opgivet.

Selv om udgangspunktet for undersøgelserne på marken var bronzealder, så var der en sidegevinst. Spor af  Tingstrup fra det 16. og 17. århundrede.  Det er skelgrøfter og spor af gårdanlæg.

- Det kan være en tidligere bebyggelse i Tingstrup. Den har ikke været registreret før, men det er den nu, siger Jakob Westermann, som dermed har føjet endnu en brik til Tingstrup-områdets historie fra fortid til nutid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden