Bueskydning i højt tempo: Thy er Danmarks bedste

Thy Bueskyttelau er danmarksmestre i combat archery

13
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I sidste weekend blev drengene fra Thy Bueskyttelau de første danmarksmestre nogensinde i combat archery, der er en ny sportsgren, hvor man har gentænkt klassisk bueskydning. Foto: Bente Poder

I sidste weekend blev der i Vordingborg for første gang afholdt danmarksmesterskab i combat archery, og her var det Thy Bueskyttelaug, der viste klassen og vandt pokalen. Dermed har thyboerne nu papir på, at de er Danmarks bedste til den forholdsvis nye sportsgren, combat archery, hvor deltagerne skyder til måls efter hinanden.

- Det var selvfølgelig fedt at vinde. Vi er en af de klubber, der har spillet længst tid, så vi håbede på, at vi kunne gøre det godt, siger Felix Stosiek, der var med til at vinde danmarksmesterskabet for Thy Bueskyttelaug.

Thy Bueskyttelaug har tilbudt combat archery i omkring 2,5 år.

Ny Sportsgren

Combat archery er en ny og mere actionfyldt måde at dyrke bueskydning på. I stedet for at kæmpe individuelt som i klassisk bueskydning, hvor nøgleordene er koncentration og præcision, er det stik modsat i combat archery. Her kæmper man på hold mod hinanden, og i et tempofyldt spil skyder spillerne efter hinanden med rollespilspile.

- Jeg har gået til rollespil i mange år, så jeg tænkte, at det var en god måde at blive bedre til bueskydning på. Samtidig kan jeg godt lide det strategiske i combat archery, siger Felix Stosiek.

I Thy Bueskyttelaug håber de på, at combat archery kan have en bred appel og tiltrække folk, der ellers ikke ville gå til bueskydning.

- Det kan tiltrække nogle andre. Man har mulighed for at få pulsen op og dyrke bueskydning på et hold i stedet for individuelt, siger Lars Christian Adrados, der er formand for Thy Bueskyttelaug.

Derfor vil Thy Bueskyttelaug i løbet af foråret prøve at brede kendskabet til combat archery ud. Og de håber på, at flere foreninger vil begynde at tilbyde sporten.

- I år holder vi to åbne arrangementer sammen med en klub fra Lyngby. Her kan for eksempel sportsforeninger eller efterskoler komme og se, hvad sporten går ud på, og hvor sjovt det er, siger Lars Christian Adrados.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.