Calby forkælede ved festivalåbning

Han er kendt for hits som "Burnout" og "The Everyday Bit" - torsdag indtog han scenen på Alive I Haven

Bag kunstnernavnet Calby står Mik Thybo. Han åbnede Alive I Haven torsdag eftermiddag.

Bag kunstnernavnet Calby står Mik Thybo. Han åbnede Alive I Haven torsdag eftermiddag.

THISTED:Det er altid en kunst at vælge, hvilket navn, der skal stå øverst på musikplakaten på den aller første dag på en festival. Og det er en kunst, som Alive I Haven med valget af Calby viser, at man mestrer til fulde.

Calby bærer det borgerlige navn Mik Thybo, og han brød for alvor gennem lydmuren i 2019 med sangen ”The Everyday Bit”, der blev Ugens Uundgåelige på P3. Succesen blev hurtigt fulgt op af singlen ”Burnout”, der blev en endnu større succes og nu er blevet titelnummer på hans debutalbum.

Musikken bærer præg af soul, pop og americana, med nogle elementer af indierock; på én og samme tid nyt og velkendt, moderne og nostalgisk.

Det hele er båret frem af Calbys overlegne vokalpræstationer, der især kommer til sin ret i de momenter, hvor den bagvedliggende musik skrumper ind og giver plads til den hæse bund, det energiske mellemregister og de ubesværede falsetter, der bliver leveret med stor sikkerhed.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Alive I Haven er i gang, og sanger og sangskriver Calby åbnede årets musikprogram.Foto: Bo Lehm

Det var tydeligt at fornemme, at både Calby og publikum havde glædet sig til at se hinanden til Alive I Haven. Stemningen mindede på mange måder om det, man kunne opleve i Alive Festivals spæde ungdom, hvor alle var fælles om de samme musikoplevelser.

Og publikum havde heldigvis hverken glemt, hvordan man klapper i takt eller synger med, for der blev brug for begge dele.

Med sig havde Calby sit enormt velspillende band, der fik plads til soloer på blandt andet keys og guitar, og til trods for den lille scene med det lidt spartanske set-up, så virkede oplevelsen fuldendt.

Det er uden tvivl én af de bedste eftermiddagskoncerter, denne anmelder har været vidne til på en festival. Ja, selvfølgelig har corona-krisen gjort os til et ganske taknemmeligt publikum, der decideret hungrer efter at komme ud under åben himmel og dele musikoplevelser med andre mennesker. Bare tanken kan næsten give fugtige øjenkroge - men man skal heller ikke tage fejl af, hvor fint castet, Calby er til den opgave.

Så tidligt på dagen er publikum som regel artige og generte, men det lykkedes Calby at sætte gang i festen. Både med den særdeles lytteværdige ”Frequent Flyer” og den ørehængende ”Be That Guy”, men især med storhittet ”Burnout”, der selvfølgelig blev gemt til sidst, og selvom det måske nok er det ældste trick i bogen, elsker publikum det stadig.

Koncert med Calby, Alive I Haven, torsdag eftermiddag

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden