Cigaret startede brand: Røgdykkere måtte rykke ind i lejlighed

Ung mand fik reddet sig selv ud af lejligheden

Steffen Bek
Arkivfoto
Ildebrand 22. maj 2019 06:17 - Opdateret 22. maj 2019 09:41

HURUP: Der var melding om en brand på Sindrupvej i Hurup onsdag morgen kl. 05.05.

Branden var opstået i et værelse på 1. sal i ejendommen.

- En ung beboer havde røget en cigaret, og så havde han tilsyneladende ikke fået den slukket ordentlig. Den var endt i en skotøjsæske, hvor den havde ligget og ulmet, og så var der gået ild i den, fortæller vagtchef Jess Falberg fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Nordjyllands Beredskab sendte røgdykkere ind i bygningen, og de blev mødt af en røgfyldt lejlighed, men der var ingen ild.

- Der skete kun materiel skade, men lejligheden er røg- og sodskadet, fortæller vagtchefen.

Alle beboere i ejendommen reddede sig selv ud i tide og slap udskudt fra branden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...