De to nordjyske kommuner er nemlig begge på top ti over kommuner med flest arbejdspladser indenfor landbruget.

I alt er det omkring 8.000 jobs, der vil gå tabt, hvis det bliver den højeste CO2-afgift, som politikerne vælger at implementere. Det vurderer ekspertgruppen bag forslaget til en grøn skattereform.

Men det vil ramme vidt forskelligt, når en CO2-afgift på landbruget ruller hen over Danmark. For arbejdspladserne indenfor landbrugsområdet er geografisk meget skævt fordelt i Danmark.

Alle de ti kommuner med flest arbejdspladser indenfor landbruget ligger således også i Jylland. 

Men økonomiprofessor Michael Svarer, der også er formand for ekspertgruppen bag beregningerne, har tidligere sagt, at dem der mister deres arbejde, hurtigt vil finde nyt arbejde.

- Vi er ikke bekymrede for, at hvis man laver de her ting, så er der også muligheder for at finde et job. Der er et meget dynamisk arbejdsmarked i Danmark, siger han til DR.

En anden historie i Sæby

Men det er ikke alle, der er enige i Michael Svarers profeti om, at der er rigeligt med arbejde til dem, der mister arbejde i landbrudsektoren.

Forbundsformanden i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, mener ikke, at landsbrugsarbejderne uden videre kan finde et nyt job i andre sektorer. 

- Det er i yderkanterne af Danmark, at ufaglærte medarbejdere arbejder på en række af de her virksomheder. Og der findes ikke lige nogle andre job. Man kan jo ikke som udgangspunkt sige, at en slagteriarbejder bare kan komme ind og blive kontorassistent på en anden virksomhed. Sådan hænger verden altså ikke sammen, siger han til DR.

Han peger blandt andet på Danish Crown slagteriet i Sæby, der lukkede sidste år. Her mistede 750 personer deres arbejde, og der er endnu 250, der ikke har fundet et nyt arbejde.