Det handler om håndværk: Glarmester holder traditioner i hævd

Nyt og gammelt går hånd i hånd i glarmesterens arbejde, og i familien Gjerulff er håndværket gået i arv gennem generationer

De færreste kan spejle sig i deres arbejde, men når der er masser af spejlglas lige ved hånden, så er det nemmere. Glarmester Steen Gjerulff er femte generation i en glarmesterfamilie, som etablerede sig i Thisted for nu 60 år siden, da hans far, Erlin, åbnede forretning her.

De færreste kan spejle sig i deres arbejde, men når der er masser af spejlglas lige ved hånden, så er det nemmere. Glarmester Steen Gjerulff er femte generation i en glarmesterfamilie, som etablerede sig i Thisted for nu 60 år siden, da hans far, Erlin, åbnede forretning her.

THISTED:- Glas er først spændende, når lyset falder igennem det. Uden lys er der intet spil i glassets farver.

Når det er en håndværker af den gamle skole, som udtaler sig om det materiale, han har arbejdet med i årtier, er der grund til at høre efter, for den snart 85-årige Erlin Gjerulff ved, hvad han taler om, når det handler om glas. Vel at mærke når det gælder håndlavet glas - det, der blandt fagfolk kaldes antikglas.

"Maskinglas", som bruges til vinduer, er uden antikglassets spil og sjæl. Det ser man lige igennem. Men når det kommer til det håndlavede, farvede glas, afhænger oplevelsen af materialet af lyset, der skinner igennem det, men også af den helhed, glasset er en del af.

Det ved håndværkeren og glarmesteren, som arbejder med materialet. I familien Gjerullf har de gjort det i generationer.

Glas er først spændende, når lyset falder igennem det. Uden lys er der intet spil i glassets farver siger snart 85-årige Erlin Gjerulff, der er mester for billedet af hyrdinden og skorstensfejeren.

Glas er først spændende, når lyset falder igennem det. Uden lys er der intet spil i glassets farver siger snart 85-årige Erlin Gjerulff, der er mester for billedet af hyrdinden og skorstensfejeren.

Firmaet Glas Gjerulff i Thisted kan føre sin historie tilbage til 1882, og i denne måned markerer firmaet, at det nu er 60 år siden, at Erlin Gjerulff, som 30. april fylder 85 år, etablerede sig som glarmester i Thisted.

Det var i 1963. I 2002 overtog Steen Gjerulff firmaet som femte generation i glarmesterfamilien.

- Det er rigtig spændende at arbejde med et håndværk, som stadig har solide rødder i fagets gamle traditioner, men også er fulgt med udviklingen. Glarmesterfaget er et lille fag, også når det gælder antallet af beskæftigede. Det skyldes blandt andet den teknologiske udvikling som har gjort det muligt for os at arbejde med færre ansatte, konstaterer Steen Gjerulff.

Glarmesterens håndværk har rødder langt tilbage i historien, og de gamle færdigheder holdes stadig i hævd. Blyglasruden er et renoveringsarbejde til en fredet ejendom i Aarhus. Den er håndarbejde helt igennem og består af 270 stykker glas i forskellige farvenuancer.

Glarmesterens håndværk har rødder langt tilbage i historien, og de gamle færdigheder holdes stadig i hævd. Blyglasruden er et renoveringsarbejde til en fredet ejendom i Aarhus. Den er håndarbejde helt igennem og består af 270 stykker glas i forskellige farvenuancer.

I dag er moderne tekniske hjælpemidler en nødvendighed, når glarmesteren håndterer store vindueselementer til moderne byggeri. Med karm og glas kan de veje mere end 500 kilo - heraf er halvdelen glassets vægt.

- Ofte starter vi med at skille tingene ad for at kunne montere dem. Her kommer håndværket - og kendskabet til glas - ind. Man kan kalde det monteringsarbejde, men det var det vel også dengang, glarmesteren skar glasstykkerne til og kittede dem ind i en vinduesramme, siger Steen Gjerulff og tilføjer, at håndværket i sin moderne udførelse trives fint sammen med det traditionelle.

- Heldigvis er det muligt at arbejde med begge dele. Nogen har det bedst med den moderne arbejdsform, andre holder af at nørde med de gamle teknikker, og det er der også mulighed for, siger Steen Gjerulff, som sammen med en svend stadig praktiserer håndværket, som det er gjort i århundreder, sideløbende med at de arbejder med faget i den moderne form.

Gammelt håndværk

Hvordan det gamle håndværk folder sig ud, er der flere eksempler på i værkstedet på Bjørnevej i Thisted. Her er der plads til at arbejde med bly og loddetin og samle mange stykker forskelligt farvet antikglas til hele blyglasruder. Både de enkle og i det, der ligger tæt på billedkunst i glas.

- Vi har restaureret kirkeruder og nu er vi næsten færdig med at renovere et vindue, der skal sættes i en fredet bygning i Aahus. Der er lagt omkring 180 arbejdstimer i den opgave, men det er også håndværk fra ende til anden, siger Steen Gjerulff og tilføjer, at ruden er lavet af 270 stykker antikglas, der er monteret på en buet plade med samme runding som den færdige rude. 

Noget glas er genbrugt, andet er hentet rundt om i landet, hvor det var muligt at skaffe glas i den helt rigtige farvetone. Hvert stykke er omhyggeligt tilpasset og kittet ind i blyrammen, hvorefter det hele er loddet sammen.

Loddekolben skal have den helt rigtige temperatur, når der loddes med tin på en blyglasrude. Bliver kolben for varm, smelter også blyet. Det kræver håndelag og erfaring at finde den rigtige temperatur.

Loddekolben skal have den helt rigtige temperatur, når der loddes med tin på en blyglasrude. Bliver kolben for varm, smelter også blyet. Det kræver håndelag og erfaring at finde den rigtige temperatur.

- Restaureringsarbejder er langsommelige, og det er svært at bedømme både tidsforbrug og pris, men her tæller erfaringen, siger Steen Gjerulff og tilføjer, at det ofte begynder med en forespørgsel: Kan du hjælpe ...?

- Og det kan vi som regel, siger Steen Gjerulff om arbejderne, som tit laves i de perioder, hvor der er tid til det.

- Jeg har et arbejde på en kirke. Det er vel otte år siden, vi begyndte at tale om, hvordan det skulle laves, og inden vi er helt færdige, er der nok gået 10 år. Så den slags arbejde er ofte en lang proces, siger Steen Gjerulff og konstaterer, at der bliver længere og længere mellem de glarmestre, der mestrer den del af håndværket.

Håndværket kommer også i brug, når nutidige glaskunstnere skal have hjælp til at realisere deres ideer.

- Glas er et spændende materiale at arbejde med. Også for kunstnere. De får nogle ideer og henvender sig og spørger, om det kan laves. Så taler vi om, hvordan det skal gøres - og så lykkes det som regel at få noget godt ud af det, siger Steen Gjerulff.

Han fortæller, at der altid vil være tre eller fire firmaer, som har blyglasarbejde som en niche.

- Men det kræver interesse og også, at du har medarbejdere, som synes det er sjovt. Og det har jeg, siger glarmesteren med en bemærkning om, at det kræver både tålmodighed og fingersnilde at håndtere den gamle teknik.

Rammer og galleri

Glarmesterbranchen har en anden niche. Indramning af billeder. Igen et område, hvor det kræver viden at sætte et billede i glas og ramme på den helt rigtige måde, så det færdige resultat både er æstetisk og fagligt korrekt udført.

- Rammen skal klæde billedet og omvendt, siger Steen Gjerulff og tilføjer, at flere og flere efterspørger ordentligt rammearbejde.

- Mange mennesker går op i kunst, og det skal præsenteres ordentligt.

Selv om Steen Gjerulff driver en glarmestervirksomhed, er der blevet plads til at indrette et galleri på værkstedet på Bjørnevej. Det rummer omkring 300 værker.

Selv om Steen Gjerulff driver en glarmestervirksomhed, er der blevet plads til at indrette et galleri på værkstedet på Bjørnevej. Det rummer omkring 300 værker.

Fra rammer og billeder er det nærliggende at tage et skridt længere til egentlig gallerivirksomhed. Det er også sket i Glas Gjerulffs værksted, hvor der er blevet plads til et galleri. Det er en aktivitet, der allerede var etableret, da firmaadressen var Rosenkrantzgade i Thisted.

- Oprindelig var det mest plakater og brugskunst, siger Erlin Gjerulff.

I dag rummer galleriet malerier, grafik og skulpturer, og det voksede, da Steen Gjerulff for seks-syv år siden købte varelageret fra en lukket glarmestervirksomhed i Nykøbing.

- Der fulgte en masse kunst med - og så har det bare udviklet sig. Jeg farer ikke rundt og køber op til galleriet, men falder jeg over noget spændende kunst, så ender det måske i galleriet. Det er ikke et galleri som er åbent hver weekend, og her er heller ikke jævnlige ferniseringer. Det er en mulighed, hvis der er interesse for det, men vi er først og fremmest en glarmesterforretning, hvor der også er plads til et galleri, siger Steen Gjerulff.

Galleriet rummer omkring 300 forskellige værker. Ikke alt efter hans egen smag, men ofte valgt med tanke for bredden.

Glas Gjerulff

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.