Dialogmøde gav kun få svar: Endnu ukendt, hvornår placeringer af omstridte parker er klar

Thisted Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikudvalg havde inviteret Naturstyrelsen på dialogmøde mandag

Naturstyrelsen har holdt flere naturvandringer, der skulle fungere som en form for borgerhøring. Her fra vandringen ved Bulbjerg, hvor modstandere var mødt talstærkt op. Arkivfoto.

Naturstyrelsen har holdt flere naturvandringer, der skulle fungere som en form for borgerhøring. Her fra vandringen ved Bulbjerg, hvor modstandere var mødt talstærkt op. Arkivfoto.

THISTED:Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune havde mandag inviteret skovrider Ole Noe på dialogmøde vedrørende de omstridte Naturnationalparker.

Håbet var, at Ole Noe som repræsentant for Naturstyrelsen Thy kunne give nærmere svar på, hvornår der kommer afklaring med hensyn til udpegning af placeringerne til de nye Naturnationalparker.

Udvalgsformand Esben Oddershede (V) og de andre medlemmer gik dog fra mødet uden at være blevet stort klogere:

- Der kom ikke så meget ud af det. Vi spurgte ind til, om den tidsplan, som ministeren (Miljøminister Lea Wermelin (S), red.) har meldt ud, holder. Ifølge den skulle der komme en afklaring inden jul, og da der ikke er meldt noget ud om ændringer, begynder det at haste, siger han og fortsætter:

- Det, vi har sagt til Ole Noe og skrevet til ministeren, er, at der ikke er den folkelige opbakning, der er nødvendig for, at man kan tage ejerskab over sådan en Naturnationalpark. Og det gælder både den i Vester Thorup og den i Hanstholm.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.