Efter mere end 50 år med kommunal økonomi: Nu siger Kirsten stop

THISTED:Hun ville gerne have været sygeplejerske. Men det var på en tid, hvor en ung pige, der lige var gået ud af folkeskolen, ikke nødvendigvis kunne bestemme den slags selv.

- Min kære fader sagde nej. Men han kunne så oplyse, at der på amtsgården var en læreplads, som han syntes jeg skulle søge, fortæller Kirsten Lomholt om starten på det arbejdsliv, som nu nærmer sig afslutningen.

Efter at have uddannet sig som kontorassistent under Florian Martensen-Larsen, den sidste amtmand for det daværende Thisted Amt, fik hun job i Thisted Kommune 1. april 1970. Det var præcis samme dag som  den gamle kødstadskommune var blevet til en storkommune, der dengang var landets arealmæssigt største.

Siden er kommunen som bekendt blevet endnu større efter sammenlægningen med Sydthy og Hanstholm. 16 år efter denne seneste strukturreform er Kirsten Lomholt, med titel af fuldmægtig, stadig en del af  medarbejderstaben i forvaltningen. Og bortset fra de første to år, hvor hun var i folkeregistret, er det i økonomiafdelingen, hun har haft sin arbejdsplads.

- Jeg har arbejdet under otte borgmestre og nok ligeså mange økonomichefer. Men det er de sidstnævnte, jeg - på godt og ondt - har haft noget at gøre med, fortæller hun.

Et ældre luftfoto af Thisted har prydet Kirsten Lomholts kontor på Thisted Rådhus. Det tager hun med hjem, når hun stopper 31. marts.  Foto: Bo Lehm

Kommunens momsbetaling - til enten Indenrigsministeriet eller Skat - har været en af hendes arbejdsopgaver. En anden er spørgsmålet om, hvorvidt for eksempel et honorar skal beskattes som B-indkomst.

Men i særlig grad har Kirsten Lomholt været glad for nogle udgående opgaver, hvor hun kom i kontakt med andre medarbejdere i kommunen - og borgere i øvrigt.

- I forbindelse med det, vi kalder intern revision, forsøger vi at besøge omkring 10 institutioner og andre kommunale arbejdspladser om året. Og jeg har aldrig mødt nogen, der var sure eller trætte af, at jeg kom. Og på den måde har jeg fået en stor kontaktflade, fortæller hun - der også har været tilforordnet ved stort set alle valghandlinger gennem det halve århundrede.

Kontaktfladen har tillige omfattet pensionister, der søger kommunen om lån til at betale ejendomsskat:

- Nogle gange må vi sige nej, fordi huset er belånt helt op til skorstenen. Så må vi jo snakke om, om der er andre muligheder.

Netop glæden ved at lave "noget med mennesker" var årsagen til, at Kirsten Lomholt som ung gerne ville være sygeplejerske. På den anden side har hun også været glad for sit job i kommunen, og valgte derfor at fortsætte efter den 70-årsdag, der tidligere var en skarp grænse - især for medarbejdere, der som hende er tjenestemandsansatte.

Men nu er den kollega, som hun delte kontor med, stoppet for et halvt år siden. Deres fælles arbejdsopgaver skal nu varetages af én person.  Og der venter  - endnu en gang - nye it-systemer, som man skal sætte sig ind i.  

- Jeg fyldte 72 i februar, og jeg er den ældste. Og det jeg savner er, at der ikke rigtig længere er nogen at snakke med om det, der ligger tilbage i tiden, fortæller Kirsten Lomholt, der har sidste arbejdsdag 31. marts.

Kirsten Lomholt på knæ for at sortere i de papirer, der skal skannes ind, inden hun stopper. Foto: Bo Lehm

Nej tak til kassererjob

Hun glæder sig til at få mere tid sammen med sin mand, Simon Lomholt, og med deres familie i Aarhus: Datter, svigersøn og de to børnebørn, der er tvillinger på 18 år. Datteren tog i øvrigt den sygeplejerskeuddannelse, som hendes mor aldrig fik, men har siden læst til psykolog. Og svigersønnen er faktisk økonomimand i Aarhus Kommune.

Kirsten Lomholt vil også gerne lave frivilligt arbejde i sin kommende pensionisttilværelse. Men det skal være noget, der indebærer kontakt med mennesker: Besøgsven, eller noget i den retning:

- Jeg skal ikke være kasserer i en forening. Den slags frivilligjob kunne jeg garanteret få masser af. Men det gider jeg ikke.