Færdigt arbejde for nordjyske dialektnørder: I 16 år har de samlet ord

15.595 dialektord i ny "Ordsamling for egnssprogene i Hanherred", der udkommer lørdag

Frode Jensen - opvokset på Øland, nu med bopæl i Arup på hannæs - har været med, siden en gruppe dialektentusiaster fra Hanherrederne begyndte at samle ord i 2005. Nu er arbejde afsluttet med udgivelsen af ”Ordsamling for egnssprogene i Han Herred”. Foto: Bo Lehm

Frode Jensen - opvokset på Øland, nu med bopæl i Arup på hannæs - har været med, siden en gruppe dialektentusiaster fra Hanherrederne begyndte at samle ord i 2005. Nu er arbejde afsluttet med udgivelsen af ”Ordsamling for egnssprogene i Han Herred”. Foto: Bo Lehm

HANHERREDERNE:Thy bruges normalt som et andet ord for Thisted Kommune. Men man skal være varsom med kalde indbyggerne i den nordøstlige del af kommune for thyboer. Mange af dem vil fastholde, at de bor på Hannæs og ikke i Thy.

Og i hvert fald sprogligt har hannæsboerne traditionelt haft mere til fælles med indbyggerne på den anden side af Bulbjerg og Vejlerne. For fra Hannæs i vest til Tranum, Brovst og Øland i øst hedder dialekten hanherredmål, ligesom området traditionelt er kendt som Hanherrederne.

Her omtaler man sig selv som a, mens det samme personlige stedord i Thy hedder æ.

På samme måde taler man anderledes i Vendsyssel (herunder i den nordligste del af Jammerbugt Kommune) end i Hanherrederne. Og for at komplicere sagen yderligere, så er der også forskel på, hvordan man taler i de forskellige dele af området.

Eller talte. For som bekendt er de dialektale forskelle ved at være en saga blot.

Men i 2005 satte en gruppe hanherredboer sig for at registrere deres sprog. Sidste år satte de punktum for arbejdet, der er resultatet udkommet: ”Ordsamling for egnssprogene i Han Herred”.

Det er blevet til et værk på næsten 600 sider færre end 15.595 opslagsord.

Bogen er ordnet efter rigsdanske ord, som til gengæld er gengivet på dialekt med både bøjningsformer, og med de forskellige udtalemåder på Hannæs, i Vesterhanherred og Østerhanherred. I nogle tilfælde også med en endnu mere finmasket opdeling af dialekten.

Fem af de i alt 11 bidragydere til ordsamlingen: Søren Vibe, Agnes Buhl, Frode Jensen, Egon Persson og Linda Dyrbye Pedersen - samt (nr. tre fra venstre) Søren Vibes kæreste Karin Coermann, der ikke har deltaget i arbejdet. Privatfoto

Fem af de i alt 11 bidragydere til ordsamlingen: Søren Vibe, Agnes Buhl, Frode Jensen, Egon Persson og Linda Dyrbye Pedersen - samt (nr. tre fra venstre) Søren Vibes kæreste Karin Coermann, der ikke har deltaget i arbejdet. Privatfoto

- Vi ville gerne bevare dialekten. Det er jo en kultur, som vil gå tabt, fortæller 83-årige Frode Jensen, der har været med i arbejdet gennem alle årene.

Han bor i dag i Arup i den vestligste del af dialektområdet, men han stammer fra Øland i den stik modsatte ende af Hanherrederne. Her voksede han op i et landbohjem, hvor der naturligvis blev talt hanherredmål.

Fem ord hver uge

I gruppen bag ordsamlingen gav de sig oprindelig den opgave, at de til hvert af de ugentlige møder skulle medbringe fem ord.

Det var jo nogle af de mere specielle ord, der på den måde kom på bordet. Ord som yjjen (middagsmad) eller lijm (fejekost), hvor det ikke kun er udtalen, der adskiller sig fra rigsdansk.

Den slags ord er der selvfølgelig mange af i ordsamlingen. Men man skal lede lidt efter dem, fordi opslagsordene er på rigsmål. Bagerst i bogen er der dog ordlister med forskellige emner, og den rummer også et indledende kapitel, som dialektforskere fra Aarhus Universitet har bidraget til.

I øvrigt er ”Ordsamling for egnssprogene i Han Herred” blevet til med udgangspunkt i forskellige eksisterende ordbøger. Og den er illustreret med flotte fotos fra området.

Bogen rummer over 15.000 ord - og en del flotte fotografier fra dialekt-området. Foto: Bo Lehm <i>Foto: Bo Lehm</i>

Bogen rummer over 15.000 ord - og en del flotte fotografier fra dialekt-området. Foto: Bo Lehm Foto: Bo Lehm

Ordbogsarbejdet er foregået i regi af en dialektforening, Han Herred Mål, der tidligere også har udgivet en bog med tekster på dialekt.

- Men nu er vi færdige, og så nedlægger vi foreningen, siger Frode Jensen.

Nyudgivelsen, der koster 400 kr., bliver præsenteret lørdag eftermiddag på Kokkedal Slot ved Brovst.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden