Aflysninger og udsættelser ‑ Corona

Filmfestival knockoutet af corona: Fremtiden er usikker

Pandemien sætter en stopper for Cold Hawaii Surf- & Filmfestival

Usikkerheden omkring, hvornår grænserne åbner, samt hvordan forsamlingsforbuddet ser ud til august, får nu arrangørerne til at aflyse årets Cold Hawaii Surf- & Filmfestival.Privatfoto

Usikkerheden omkring, hvornår grænserne åbner, samt hvordan forsamlingsforbuddet ser ud til august, får nu arrangørerne til at aflyse årets Cold Hawaii Surf- & Filmfestival.Privatfoto

KLITMØLLER:Cold Hawaii Surf- & Filmfestival bliver ikke til noget i år på grund af corona.

Festivalen trækker deltagere til fra udlandet, og usikkerheden omkring, hvornår grænserne åbner, samt hvordan forsamlingsforbuddet ser ud til august, får nu arrangørerne til at aflyse.

- Det er med blødende hjerte, at vi må aflyse. Festivalen har fået sit internationale gennembrud i år med 27 film fra 13 lande, og der har været lagt op til den største festival nogensinde. Når man arbejder med internationale arrangementer i øjeblikket, er der alt for mange ukendte faktorer. Med deltagere fra Europa og resten af verden, er der stor usikkerhed omkring, hvorvidt folk kan og vil rejse til Danmark for at deltage. Det er en af grundene til, at vi aflyser. En anden er usikkerheden omkring, hvor mange vi må forsamles til filmforevisningerne i Kassehuset, fortæller Alicja Cupial, der har udviklet festivalen, der på få år er vokset til en international begivenhed.

Aflysningen presser festivalen på flere fronter.

- Festivalen har brug for opbakning fra lokalområdet og fra festivalens deltagere og støtter for, at den kan fortsætte i fremtiden. Aflysningen i år er dyr, men vi har intet alternativ. Som kulturarrangement har vi ingen betydelig egenkapital at trække på. Derfor iværksætter vi en crowdfunding-kampagne, der skal være med til at sikre næste års surf- & filmfestival, fortæller Alicja Cupial.

Kampagnen bliver meldt ud på festivalens Facebook-side i løbet af de kommende dage.

Cold Hawaii Surf- & Filmfestival skulle være afviklet den 7.-8.-9. august med blandt DM i Surf, international filmfestival, koncerter, strandrensning og meget andet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.