Fiskehuset sat til salg

Lisbeth og Per Toft Jensen håber på nye kræfter til deres livsværk

Lone Lærke Krog
Per og Lisbeth Toft Jensen har sammen drevet Fiskehuset på havnen i Thisted i mere end 30 år. Foruden detailsalget er der på stedet også en restaurant. Arkivfoto
Thisted 11. november 2017 06:31 - Opdateret 11. november 2017 18:46

THISTED: Fiskehuset ApS er sat til salg for 4,5 millioner kroner.

- Tiden er inde nu til at sælge, for det går godt, siger Per Toft Jensen.

De seneste par år har der været en stigende indtjening, og de officielle regnskabstal vidner om en solid forretning.

Den stigende omsætning hænger sammen med nethandel og især den restaurant, som for fire år siden blev indrettet i forbindelse med butikken, og særligt denne sommer har aftenserveringen været en kæmpemæssig succes.

Fiskehuset har siden 2009 været drevet i selskabsform og har længe været gjort klar til salg.

Siden et opslag på Facebook for nyligt har der været tre interesserede køber, hvoraf Per Toft Jensen betegner de to som seriøse.

Virksomheden sælges med alle bygninger og fiskebil.

- Forretningen er nøgleklar til at drive videre, og køberen må selv om, hvorvidt vi skal blive og hjælpe i gang. Det gør vi gerne, hvis der er behov for det, siger Per Toft Jensen

Det er et livsværk, han har skabt sammen med sin hustru, Lisbeth, siden de overtog for 32 år siden, og det er dem derfor magtpåliggende, at der sker en ordentlig overdragelse.

- Vi giver gerne stafetten videre nu men kun til den rette/de rette, for vi vil ikke svigte hverken de gode medarbejdere eller de dejlige kunder, skriver Fiskehuset på sin Facebookside.

Men Per Toft Jensen (64 år) er bevidst om, at han trænger til afløsning.

- Det kværner rundt i hovedet hele tiden, og vi snakker om Fiskehuset hver dag til aftensmad. Det kunne være skønt at prøve at koble fra, siger han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...