Arkæologer gør spændende fund, inden område bliver til byggegrunde

Her er vi, og vi har været her længe. Det var det budskab, seks gravhøje på et af de højeste punkter i Hanstholm skulle sende til omverdenen. Højene er for længst gemt og glemt, men nu har arkæologerne gravet dem ud og hentet ny viden om Thys forhistorie

Fortiden er kommet frem i nutiden på et af de højeste punkter ved Hanstholm. Her har arkæologer fra Museum Thy udgravet fem ud af seks gravhøje, som i bronzealderen stod synligt for alle - og udgravningen har givet spændende fund, fortæller arkæolog Niels Algreen Møller.  <i>Foto: Bo Lehm</i>

Fortiden er kommet frem i nutiden på et af de højeste punkter ved Hanstholm. Her har arkæologer fra Museum Thy udgravet fem ud af seks gravhøje, som i bronzealderen stod synligt for alle - og udgravningen har givet spændende fund, fortæller arkæolog Niels Algreen Møller.  Foto: Bo Lehm

HANSTHOLM:Engang lå de som perler på en snor, bronzealderens gravhøje. Fra en gruppe gravhøje anlagt på det højeste punkt over det nuværende Hanstholm - i dag en mark mod nord i forlængelse af Hvedemarken - og østover på højderyggen ind mod Ræhr og Bjerre. Højene var bronzealderfolkets måde at sige: "Her er vi - og vi har været her i generationer".

Gennem århundrederne er gruppen af gravhøje på højdedraget ved Hanstholm, fem tæt samlet og en længere mod øst, jævnet ud så de mere og mere gik i ét med terrænet. Men det seneste stykke tid har arkæologer for Museum Thy arbejdet på stedet for at sikre fundene fra fortiden, inden arealet skal udstykkes til byggegrunde.

Arbejdet har ikke været forgæves, fortæller museumsinspektør og arkæolog Niels Algreen Møller, for udgravningerne i området har givet masser af fund:

13 grave, både til mænd og kvinder, i form af både jordfæstegrave og brandgrave og udstyr, både dragtnåle, smykker i form af halsringe, rageknive, pincetter og "øreskeer" til den personlige pleje foruden det bronzesværd, der blev fundet på stedet i 1943.

Bronzealdergravplads, der er fundet midt i Hanstholm

Selv om vind og vejr, jordfygning i jernalderen og senere tiders landbrugsaktiviteter på stedet har fjernet højene, var to af dem stadig så tydelige, at de er registreret på et kort fra 1865. Andre blev genfundet, da tyskerne i 1943 byggede bunkers i området.

Bunkersne ligger der stadig, og i undergrunden er linjeføringen af de tyske kabelgrave og anden aktivitet i området stadig tydelige. Det var disse aktiviteter, der gjorde, at Nationalmuseet og arkæolog C.J. Becker i 1943 rykkede til Hanstholm for at se nærmere på de spor af oldtid, der pludselig var kommet frem i lyset. Et af fundene var sværdet fra ældre bronzealder.

Arkæologerne Astrid Roborg Hammelsvang, th. og Kirstine Krath Helweg, arbejder på at udgrave to af gravene i højen, centralgraven og en senere begravelse i stensætningen.  <i>Foto: Bo Lehm</i>

Arkæologerne Astrid Roborg Hammelsvang, th. og Kirstine Krath Helweg, arbejder på at udgrave to af gravene i højen, centralgraven og en senere begravelse i stensætningen.  Foto: Bo Lehm

- Vi ved nu, at der er seks høje i gruppen. To af dem har vi fundet på luftfotos. Nu er de fem udgravet, den sjette gør vi ikke noget ved i denne omgang, siger Niels Algreen Møller.

Målt over tid har der været aktivitet omkring højgruppen både i ældre og yngre bronzealder over et tidsrum, der strækker sig over i hvert fald 500 år, fra 1400-1500 år før Kristus til 800-900 år før Kristus. Og i hele perioden har der været begravelser i og omkring højene.

Højen rummede flere grave end den centrale grav - her er det en senere begravelse i stensætningen langs højfoden.

Højen rummede flere grave end den centrale grav - her er det en senere begravelse i stensætningen langs højfoden.

Ældst er jordfæstegravene, hvor liget ikke er brændt, men lagt i en stenkiste. Yngst er brandgravene, hvor den døde er brændt, men de brændte knogler er begravet i tilknytning til højen.

Både de brændte og de ikke-brændte knogler kan, sammen med tænder fra de døde, give ny viden om de folk, der byggede højene. Analyser af knoglematerialet kan fortælle, hvad de spiste - og måske vise, at bronzealderfok også havde fisk på menuen i større omfang end hidtil antaget. Specielt når de som her boede tæt på vand.

Men knoglerne kan også fortælle om de familiemæssige relationer og måske vise, om det er den eller de samme slægter, som har beboet området i et halvt årtusinde fra ældre til yngre bronzealder.

- De analyser vil tage flere år, så her skal vi være tålmodige, siger Niels Algreen Møller, som til gengæld er imponeret over det, han kalder "et enestående og usædvanligt fund" ved en af højene, sandsynligvis den ældste og nok også den største af dem.

Stensætningen som omkransede foden af den ældre del af højen ses tydeligt fra luften som en hvid cirkel.  Diameteren på den nyere høj, der blev bygget udenpå svarer nogenlunde til længden af den balk (den grønne linje), der går over udgravningsfeltet. 

Stensætningen som omkransede foden af den ældre del af højen ses tydeligt fra luften som en hvid cirkel.  Diameteren på den nyere høj, der blev bygget udenpå svarer nogenlunde til længden af den balk (den grønne linje), der går over udgravningsfeltet. 

Højen er bygget i to faser. Den ældste del af højen rummer en grav og som noget helt specielt har arkæologerne afdækket den oprindelige stensætning, der lå som en cirkel omkring højens fod.

Nu er den igen blotlagt som den lå, da højen blev bygget, opført i flade kalksten i fire skift og med spor af senere begravelser. Efterfølgende er der bygget en ny høj udenpå den gamle - og der er tilføjet flere begravelser. Ydermere er der lige syd for foden af den ny og større høj fundet spor af et samtidigt, men sekundært anlæg.

- Det kan være et kulthus. Vi ser de hvide sten, som var gulvet, og andre steder finder man også spor efter tørvevægge, siger Niels Algreen Møller og tilføjer, at stenkredsen, der lå om foden på den ældste del af højen, er en af de ting, der gør højfundet til noget ud over det vanlige. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden