Første smittetilfælde på skole i Thisted Kommune: 70 er sendt hjem

Alle elever, der har været i tæt kontakt med de smittede elever, er blevet informeret og sendt hjem

Skolegangen på Hurup Skole opretholdes som normalt for de elever og lærere, der ikke er sendt hjem, men med fortsat fokus på retningslinjerne om afstand, hygiejne og rengøring. Arkivfoto:  Peter Mørk <i>Foto: Peter Mørk</i>

Skolegangen på Hurup Skole opretholdes som normalt for de elever og lærere, der ikke er sendt hjem, men med fortsat fokus på retningslinjerne om afstand, hygiejne og rengøring. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Tirsdag blev to elever på Hurup Skoletestet positiv for Covid-19. Alle elever, der har været i tæt kontakt med de smittede, er informeret og deltager ikke i skolegangen, oplyser Thisted Kommune.

Kommunen er i løbende dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, som sammen med skolens ledelse har vurderet, hvilket andre elever og personale, der skal isoleres og testes.

I alt drejer det sig om cirka 70 personer, som skolen allerede har kontaktet.

- Skolen har handlet hurtigt og korrekt i den her situation og sørget for, at alle personer, der kan have været udsat for smitte, har fået hurtigt besked, siger Per Overgaard, der er chef for Undervisning og Fritid i Thisted Kommune.

Det er første gang, der er konstateret smitte på en skole i Thisted Kommune.

Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger lyder, at skolen skal kortlægge alle de elever og medarbejdere på skolen, som de smittede elever har været i tæt kontakt med.

- Det arbejde er gjort, og alle de elever og medarbejdere, som Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, kan have været udsat for smitte, ved det på nuværende tidspunkt, siger Per Overgaard.

Per Olesen, der skoleleder på Hurup Skole, har været i kontakt med forældrene til de smittede elever flere gange.

- Eleverne har milde influenzasymptomer. De har det godt efter omstændighederne, siger Per Olesen.

Skolegangen for de elever og lærere, der ikke er sendt hjem, bliver opretholdt som normalt med fortsat fokus på retningslinjerne om afstand, hygiejne og rengøring.

De hjemsendte elever vil modtage fjernundervisning.

Hurup Skole og Thisted Kommune holder tæt øje med situationen og er klar til at reagere, hvis nogle af de hjemsendte elever eller lærere bliver testet positiv.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.